Af Kasper Wæhrens
Tversted
Tænk sig, at så mange har så stort behov for at kommentere Skagens gæster, så negativt.
Hør lige… Det er faktisk dét hele Skagen overlever på. Uden turisterne, intet handelsliv, ingen caféer, igen museer, intet liv og ingen forretninger!
Måske skulle vi i stedet påskønne at nogen kommer og fyrer den af, tømmer lagrene for rosé og skaldyr og bruger en farlig masse penge – uanset om det er “fars”.
Mere end halvdelen af alle nybilssalg er leasingaftaler. Flertallet er hr. og fru Danmark som ikke kan lægge hele summen (helt normalt, ikke?) så hvorfor skal de der synes en Ferrari en uge eller to er sjov, omtales negativt?
Det er immervæk dem der lægger de fleste penge, holder de fleste folk beskæftiget og de fede biler på gaderne.
Læg nu liiiige janteloven på hylden og nyd synet. Prøv at være lidt glad på andres vegne, fremfor at udbasunere din misundelse forklædt i dumsmarte kommentarer.
Nyd nu alle vores mange gæster heroppe i ferielandet hvor et af de vigtigst erhverv rent faktisk er turismen.
Folk kommenterer i rasende vendinger vores gæster – men, kig lige på gårsdagens razzia. Mange tusinde biler blev kontrolleret – 6 blev trukket ud. Kig lige billederne af de 3 biler der fik klippet pladerne… Det er 3 fuldstændig ligegyldige skrotbiler til samlet værdig af 15.000kr. – Det kan vel næppe være dém “du” harcelerer over?
Stop nu dig selv – Vær nu lige lidt positiv så vi kan beholde vores turistliv i denne ende af landet.
Igen gider besøges os, hvis ikke man føler sig velkommen.
Kig liiiige nogle år tilbage på Løkken. Byen ønskede pludselig ikke de unges fest og fart – De forsvandt og bum… så lukkede der lige 4 ud af 7 campingpladser, 50 % af butikkerne og økonomien forsvandt.
Hele lavsæsonen lægger byen øde, for der er ingen kapital.
Vil vi det for Skagen også? Ej vel…
PS:
Jeg tog for sjov et billede til en kommentar til en negativt ladet artikel, et billede foran min 17 år gamle bil. Den er jo ikke noget særligt, men jeg elsker den. Og det er nu en gang skønt at køre en tur i sommeren uden hat. Selvom der er en stormvind af format i bilen. Vi blev også stoppet i en razzia på vejen ud af Skagen lørdag, men… der var ikke megen interesse i den gamle vogn. Jeg er selvfølgelig glad for, den er betalt, og panten i lørdags bestod udelukkende af en cola, der var medbragt.️
Hvor mange restauranter er lukkede i Skagen, fordi personalet tester positive for corona efter uge 29?
Nå så faldt man lige over noget andet sæt nu det er cafe ejeren der har tilført smitten fra en fodbold kamp han har været til gud hvor dum en kommentar der hvor der er mennesker samlet er der en risiko. så kun det som lige så godt have været i uge 32. Misundelse er en grim ting og janteloven kaster jeg op over
Godt med et seriøst indlæg – helt enig Det er bedre, at champagnen bliver drukket i Skagen end på Ibiza, hvor jetsettere som løvernes konge fyrer den af🍾🍾
Godt skrevet 100% enig
Du har da ret i at misundelse er en dårligdom, men jeg har nu alligevel lidt ondt af de stakler, der render rundt i roseboblerne.
Super godt indlæg, tror det er det de fleste tænker, men ikke tør komme med det .
100% støtte herfra.
Misundelse er en grim ting…. Skønt hvis vi kunne være foruden og glæde os over smukke biler… go’ mad og godt humør… hvad går der af folk hvis de deler glæden med andre… ingenting… tvært imod😊