Af Arne Nygreen
Kandidat til Ældrerådsvalget
Hjørring Kommune
Der spildes ret mange mandetimer og ressourcer på rent administrative opgaver, som kunne gøre meget mere gavn i den direkte borgernære velfærd.
Jeg mener at man kunne komme langt med at spare på administrative opgaver, hvis man ville give de enkelte medarbejdere mere ansvar og udvise tillid til at de sagtens kan udføre et godt stykke arbejde uden at ordrerne har passeret igennem flere led og uden at arbejdet skal afrapporteres og kontrolleres i en uendelighed.
Lad mig bringe et ret absurd eksempel på, hvor galt det kan gå, når de enkelte medarbejdere ikke er udstyret med retten til at træffe praktiske og fornuftige beslutninger om løsningen af en opgave. Jeg har for ca. 3 måneder siden fået bevilget en ny kørestol, der har påmonteret en elektrisk hjælpemotor. Jeg er utrolig glad for den og har med den igen fået mulighed for på egen hånd at forlade min lejlighed.
Desværre viste det sig efter ca. 6 ugers brug, at hjælpemotoren var monteret forkert. Det resulterede i, at dækket på det venstre hjul blev ødelagt og at stolen ikke kunne køre ligeud. Det problem blev ret hurtigt klaret af en servicemontør, som fik hjælpemotoren afmonteret og monteret korrekt. Han udskiftede også det
ødelagte dæk. Så vidt så godt.
Men desværre viste det sig efter nogle få dage, at servicemontøren havde beskadiget slangen i dækket, da han havde udskiftet dækket. Slangen kunne ikke holde luft og jeg måtte pumpe luft i den, hver dag inden jeg forlod min lejlighed. Desværre var den tippesikring, der skulle være monteret bag på kørestolen også under reparationen blevet afmonteret og ikke sat på plads igen.
Jeg ringede derfor til hjælpemiddelcentralen, sådan som jeg var blevet informeret om at jeg skulle, hvis der opstod problemer med min nye stol. Men ak og ve. Herfra gik det helt galt. Først fik jeg den besked i telefonen, at det kunne de ikke hjælpe mig med. Da jeg så insisterede på at få hjælp til at få problemet løst, blev jeg henvist til at kontakte den visitator, der havde bevilget stolen. Jeg skrev derfor til visitatoren og beskrev problemerne og anmode om at få dem løst.
28 dage senere, efter udvekslingen af 10 breve/skrivelser, efter 7 telefonsamtaler med 6 forskellige medarbejdere og efter 2 hjemmebesøg er det i dag endelige lykkedes at få løst problemerne. Det tog servicemontøren 12 minutter. Jeg havde allerede for 3 uger siden besøg af en medarbejder fra hjælpemiddelcentralen, som lavede en midlertidig løsning på tippesikringen.
Ham bad jeg om at udskifte den beskadigede slange, men det ville han ikke. Han begrundede det med, at han ikke havde modtaget en skriftlig ordre på at gøre det fra visitatoren. Dette til trods for at han sagtens ville kunne have gjort det på mindre end et kvarter, mens han alligevel var til stede i min lejlighed.
Jeg håber at det her eksempel er enkeltstående og ikke kendetegnende for de sager, kommunen har med bevilling og reparation af hjælpemidler til ældre. Men det viser for mig at se, hvor galt det kan gå, når man fratager de enkelte medarbejdere muligheden for at finde praktiske og fornuftige løsninger på mindre problemer/opgaver.