Tirsdag eftermiddag skulle førsteholdet fra Hirtshals Boldklub på besøg hos Skibsby-Højene IF. En kamp som skulle vise sig at blive noget af en opgave for Hirtshals.
Første halvleg kørte da også fint for Hirtshals i de første 20 min, store chancer og flere flotte friløbere, men stadig ingen mål. Så var det ligesom hjemmeholdet overtog kampen. Hirtshals blev mere og mere udspillet i første halvleg.
Vi hopper til anden halvleg, her var det igen hjemmeholdet, der dominerede, dog kom Hirtshals på flere chancer, men den der bold ville bare ikke over målstregen. Men målet kom, dog ikke til Hirtshals, men Frederik Rubæk fra Skibsby-Højene IF kunne efter 58 minutter med et flot langskud banke bolden ind til 1-0. Som også blev kampens resultat.
Det er andet nederlag til Hirtshals i denne sæson. Dog ligger førsteholdet stadig på en suveræn førsteplads.
Næste hjemmekamp er lørdag den 11. september kl. 14, hvor Dronninglund IF gæster Schlie Arena.
Foto: Kasper Lund Nielsen.