Efter at gymnastiksæsonen nu er kommet godt i gang, kunne herreholdets ældste medlem, Egon Andersen, oplyse, at han som 29-årig bankmand begyndte at gøre gymnastik i Hirtshals Gymnastikforening i september 1961.
På billedet ovenfor ses 60-årsjubilaren forleden flankeret af holdets mangeårige leder, Varny Nørgaard og foreningens formand, Svend Ravn, samt en begrænset del af holdets medlemmer.
Holdet har i år 18 til 20 deltagere i alderen fra 56 til 89, der alle fornøjer sig både med rytmegymnastik og volleyball!