Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå
Vi har ikke brug for flere vindmøller på land. Morgendagens grønne brændstoffer vil blive produceret på stor skalaanlæg, der er koblet op på energiøer.
Det er spild af gode kommunale kræfter og ikke mindst de berørte borgeres tid og kræfter, hvis det bliver besluttet at i værksætte en egentlig planlægning for Høgsted ll.
For øvrigt er det tankevækkende, at projektmageren vil have møller, der ikke er i samme harmoniforhold som de eksisterende møller ved Høgsted. Årsagen er naturligvis, at møller, der er højere eller har større rotor, har en bedre rentabilitet. Men det samlede indtryk bliver temmelig rodet.
Kan det ikke være lige meget, kan man så indvende? Skal æstetik spænde ben for den grønne omstilling? Det spørgsmål vil helt sikkert blive genstand for diskussion, når det kommende byråd skal tage stilling til, om planlægningen af Høgsted ll skal fortsætte til december.
For mig at se er løbet kørt for Høgsted ll. Økonomien i et projekt baseret på møller som de nuværende, hænger næppe sammen. Og en park baseret på større møller vil fremstå som et særdeles markant monument til ihukommelse af dårlig planlægning af større tekniske anlæg.
Jeg håber virkelig, at Anne Nørgaard Riisager og de andre naboer til Høgsted ll kan finde kræfterne til at tage kampen.
Link til tidligere indlæg



I en nær fremtid, hvor den største del af vores energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, er der behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik ikke op til et enten eller men til et samspil mellem havvindmøller og landvindmøller.
Samspillet mellem hav- og landvindmøller er vigtigt for balancen i el-systemet, strøm i danskernes stikkontakter og forsyningssikkerheden, blandt andet fordi vinden oftest variere på tværs af landet.
Når vinden bevæger sig fra havvindmøllerne i Nordsøen mod øst vil vinden igen bidrage med energi til landmøllerne. Det betyder at vindmøllernes produktion på denne måde fordeles og udnyttes optimalt.
Derfor er det vigtigt for infrastrukturen, forsyningssikkerheden og samfundet, at der stadig opstilles landvindmøller, og at Hjørring kommune bidrager positivt dertil.
Hej Peter
Dine tanker om samspillet mellem hav og landvind ligner for mig at se et stædigt forsøg på at etablere et falskt narrativ om vindmøller som en stabil og pålidelig energikilde. Det er undskyld mig … noget af en fordrejning. Vindmøller er en glimrende energikilde, men de kan ikke garantere nogen form for forsyningssikkerhed.
Hovedårsagen til de stigende el-priser som vi oplever for tiden, er, at der er faldet mindre nedbør i Norge, hvilket betyder et mindre udbud af el fra norsk vandkraft.
Forsyningssikkerheden i Danmark leveres af danske el-producerende kraftvarmeværker samt import fra Norge, Sverige og Tyskland. Den norske el er baseret på vandkraft, den svenske på atomkraft og den tyske på kulkraft.
God weekend
Paw Rytter
Hr Rytter– Det hedder Kernekraft.- Hav-landmøller solcelleparker er et politisk og ikke et klimaspørgsmål. Der skal altid etableres støtteanlæg.Og kabler, transformatorstationer finanseres over energinet. – Stem på de politikere til kommunalvalget, der afviser flere af de 3 typer anlæg i Hjø. kommune