Vendsyssel Historiske Museum har i alt 70 tyske bunkere og andet, der er en del af Bunkermuseet omkring 10. Hærkyst-batteri ved Hirtshals Fyr.
– Derudover er der faktisk en hel del bunkere og installationer, der ikke er en del af Bunkermuséet, dels fordi de ligger i yderkanten af batteriet og derfor ligger på private matrikler, men også fordi der ikke længere er synlige efterladenskaber efter knapt 80 år, fortæller Flemming Hammer, som er formand for Bunkergruppen Hirtshals.
Der kan blandt andet nævnes følgende:
– 1 stk. “bauform 58c” maskingevær-bunker.
(Ligger på privat område.)
– 1 stk. betonfundament til 60 cm lyskaster.
(Ligger på privat område.)
– 3 stk. Træ-tårne med tilhørende barak.
(Fundamenter under sandet.)
– 5 stk. Træ-barakker.
(Barakpladser synlige.)
– 1 stk. Stor 16 x 6 meters vinkel-barak med tilhørende træskur.
(Brugt som vandrerhjem og nedrevet i 70’erne.)
– 1 stk Observations-barak.
(Tidligere signalhus / nedrevet i maj 45′.)
– 1 stk. “Bauform 69” Mortér-bunker.
(Bortsprængt ved byggeri af Fyrklit 73′)
– 1 stk. Betonfundament til 5 cm kampvognskanon.
(Ej fundet / placering kendt.)
– 1 stk. Muret Hestestald/kælder.
(Revet ned efter krigen.)
– 1 stk. Kontrolposter m/bom og betonkegler i vejsiden.
(Fjernet ved vejudvidelse / asfaltering i 50’erne.)
– Én af disse tyske efterladenskaber er den maskingevær-bunker, der havde til opgave at sikre vejen op til Hirtshals Fyr, i tilfælde af at kontrolposter nede ved Fyrvejen skulle blive rendt over ende, uddyber Flemming Hammer.
En maskingevær-bunker af typen “Bauform 58c” der var en lille betonbunker med en bemanding på 2 mand, bevæbnet med et fastmonteret maskingevær i drejelig affutage og et lille opholdsrum/ammunitionsrum. Bunkeren er ikke en offentlig del af Hirtshals Bunkermuseum, da den ligger på en privat matrikel.
– Faktisk er grundejeren på netop denne matrikel ikke en Hr. hvem-som-helst, da den tyske bunker ironisk nok nu tilhører ingen ringere end Danmarks måske allersidste modstandsmand, nemlig Hirtshals’ besættelseshistoriske stolthed, hr. Knud Erik Christensen, forklarer Flemming Hammer.
Knud er en af de absolut sidste nulevende modstandsfolk og med en livshistorie der kan tage luften fra enhver. Knud blev arresteret den 11 oktober 1944 af det forhadte tyske sikkerhedspoliti Gestapo, hvor han på brutal vis blev forhørt og tortureret, for efterfølgende at blive sendt til Frøslevlejren d. 20 oktober 1944.
Den 22 februar 1945 blev Knud deporteret til KZ-lejren Dachau og efterfølgende sendt til KZ-lejren Neuengamme.
Knud Christensen var aktiv modstandsmand i Aalborg fra han var 17 årig studerende og gik under dæknavnet “Jørgen Knudsen” og deltog bl.a i at udføre jernbane-sabotager og våbennedkastninger, og var yderst engageret i sabotage og afhentning af våben & sprængstoffer og blev sendt til Hjørring af modstandsbevægelsen i Nordjylland, for at undervise i håndtering af spængstoffer og våben.
I 1944 stifte Knud det illegale blad “Budstikken” i Aalborg, som blev det største af de illegale blade, der blev udgivet uden for København.
Efter besættelsen fortsatte Knud Christensen sit arbejde som kontrollant for landminerydningen i Hirtshals og uddannede sig efterfølgende til officer i England.
Knud Christensen vendte igen hjem til Hirtshals hvor han startede sin egen virksomhed som kutterreder i Hirtshals og blev gift og fik 2 børn.
Knud bor stadig på Fyrbakken i Hirtshals og er frisk og rørig i en alder af 96.
I et interview fra 2019, sagde Knud Christensen de rammende ord om sine ophold i de tyske KZ lejre…
– Arbeit macht Frei –
– Vi blev nu ikke særligt ’frei’ af det!
Video: Allan Ekström, A E Digital Promotion, 2018.