En formiddag for lang tid siden i Aarhus er jeg sikker på, at min ældste datter har været udsat for Dingaloos Blik…
Det skal man ikke spøge med, men hun tog mod til sig, da hun ved en hæveautomat så mit store idol… eller hvad man nu siger… ihvertfald fortæller Maria Elling Allan Olsen, at hendes far “er helt vildt vild med dig”… hun må have været på vej til skole… ihvertfald havde hun både pen og papir og åndsnærværelse nok til at sikre sin gamle far et trofæ… godt nok på ternet papir, men alligevel…
Nå, men forleden kom vi til at snakke om, hvorvidt Olsen ikke snart kommer ud med et nyt album… sådan i anledning af at det er lige op over med det der 40 års jubilæum…
Mig bekendt har vi i coronaens kølvand af nyt kun fået Vildfarne Engel, men den er da også god… Det er lige før, jeg vil sige, at den ikke er så ringe endda…. godt at vide, hvem vi kan give skylden for for alverdens djævelskab…