4. maj-fejring: ”Da Fadervor blev udskiftet med Hitlervor”

Det blev på mange måde en bevæget dag, da Danmarks Befrielsesdag 4. maj søndag blev fejret flere steder i Tversted med afslutning på skolen.

Det begyndte i kirken med en kortere gudstjeneste med nadver og bøn, før befrielsesdagens alsang også lød i Tversted Kirke.

Det glade budskab i radioen om, at de tyske tropper havde overgivet sig, og Danmarks var igen endelig fri efter de fem års forbandelse og besættelse af nazityskland. ”Frihedsbudskabet” fra 1945 blev afspillet i kirken og ”Kongesangen” lød i kirkerummet.

Sognepræst Johan Hermann Rump holdt denne søndag i Tversted Kirke også en frihedstale – som Svend Hjorth senere gjorde det i bådhuset. Det var to frihedstaler fra hjerter og med stærke budskaber, som denne skribent hermed i ytringsfrihedens hellige navn tillader sig at tolke på.

Friheden fik vi blandt andet takket være stærke allierede på den store slagmark og stærke og modige frihedskæmpere i det besatte Danmark, som i øvrigt var lang tid om at droppe samarbejdspolitikken med tyskerne og sætte sig imod overmagten.

Hitler og mandens medløbere ville forbyde kristendommen og danskernes ret og mulighed for at samles i kirkerne og høre Guds budskab. Havde nazisterne vundet 2. Verdenskrig ville der ikke være plads til alle mennesker, kun de racerene, og folket ville ikke have kirken, vores Gud ville være forbudt, og folket ville kun have én leder – føreren.

Sognepræst Johan Hermann Rump filosoferede over det med udtrykket ”Da Fadervor blev udskiftet med Hitlervor”.

Frihedstalerne havde fokus på, at den frihed, vi fik den 4. maj, aldrig må være noget, vi tager for givet.

Vi må være på vagt over for ethvert forsøg på at indskrænke danskernes frihed med magthaveres tilsyneladende øget ønske om overvågning og stærke, mørke kræfters indflydelse og måske ligefrem bestræbelser på at overtage det, vi har.

Har vi stadig den frihed, vi fik i 1945?

Der er i hvert fald alvorlig grund til at passe ekstra godt på friheden til for eksempel at ytre sig og til at tage del i demokratiet. Hurtige, moderne medie-kanaler, hvor man risikerer at blive jordet for enhver mening og udtalelse, kan meget vel være en fare for netop friheden til at ytre sig.

Måske holder man sig fra at deltage i en demokratiske proces af frygt for at blive nedgjort, udstillet, latterliggjort og måske ligefrem truet og kaldt alverdens ting. Er det virkelig sådan, er det et alvorligt angreb på danskernes frihed og noget, vi måske bør være mere opmærksomme på.

Danmark valgte som nævnt først efter en tid med besættelse at gribe til modstand og sige fra. Det er noget, der debatteres stadig den dag i dag: Burde danskerne langt tidlige være gået til angreb på regeringens samarbejdspolitik?

Måske kan vi lære af det på den måde, at vi i dag og i fremtiden husker at sige fra, hvis nogen angriber vores frihed. Den vil vi kæmpe for at bevare.

Menighedsrådet, bjærgelauget, borger- og turistforeningen samt skolens kulturforening arrangerede denne flotte og stærke 4. maj fejring af Danmarks Befrielse.

Kirkesanger Laura Kristensen og organist Niels Ole Sørensen sang og spillede i kirken blandt andet ”Frihedens lysdøgn” så smukt og bevægende og fortsatte i bådhuset blandt andet med ”Frit land”  og med at synge for i ”Der er et yndigt land”.

Uden for suste en vind fra havet, og indenfor var der grillpølser med brød og tilbehør samt øl og vand venligt doneret af SPAR købmanden i Tversted, turist- og borgerforeningen samt kirken.

Fejring af befrielsen sluttede i Tversted med alsang ved Tversted Skole med fyraftenssang fra Højskolesangbogen for fred og frihed. Ved køb af skolekøkkenets ”fredsbrød” støttede man bevægelsen ”Støt Ukraine”.

Alle blev opfordret til søndag at sætte lys i vinduerne, når mørket falder på. Lysene tændes denne aften for at fejre Danmarks frihed og befrielse og for at mindes og ære de mange frihedskæmpere, der satte livet på spil.

Mandag den 5. maj klokken 12 høres kirkeklokker over hele landet i et kvarter for at markere 80-året for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig.

Det er kirkeminister Morten Dahlin og folkekirkens biskopper, der opfordrer til at lade kirkeklokkerne ringe i landets mere end 2000 kirker. For kirken havde en særlig betydning under Anden Verdenskrig, siger ministeren ifølge folkekirken.dk.

– Kirkerne var under besættelsen et frirum, et sted hvor man kunne søge håb og trøst, selv i de mørkeste tider, siger kirkeminister Morten Dahlin.