Dronningens Fortjenstmedalje i sølv kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme ansættelsesmyndighed, men vel at mærke kun i den offentlige sektor. Eftersom Matas er en privat virksomhed, bliver den hæder desværre ikke tildelt Helle Krogsgaard Svendsen.
Til gengæld skulle hun med lidt tålmodighed have en chance for på et tidspunkt at få Den Kongelige Belønningsmedalje, som man normalt tildeles efter 50 års fortjenstfuld uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed, idet den dog nok så interessant også kan tildeles i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed, hvilket altså med rette kan siges om lige præcis Helle Krogsgaard Svendsen. Bortset fra at hun ikke har tænkt sig at stoppe foreløbig.
Mindre kan selvfølgelig også gøre det, har butikschefens kollegaer fornuftigvis tænkt, da de i dag afleverede en stor buket blomster og et gavekort med velfortjent massage hos Thaisima Massage and Spa til hende hos Matas i Hirtshals. Stort tillykke også herfra!