Det er ikke hver dag, man kan fejre en 40-års jubilar.
I går kunne borgmester Søren Smalbro dog overrække Den Kongelige Fortjenstmedalje til sekretariatsmedarbejder Diana Lund Larsen, som gennem de sidste 40 år har ydet en særlig fortjenstfuld indsats hos Hjørring Kommune.
Dianas karriere hos kommunen begyndte i sommeren 1984 ved Lønstrup Turistkontor og senere blev hun kontorelev og efterfølgende fastansat medarbejder i flere forskellige funktioner gennem tiden og på tværs af hele den kommunale organisation.
Til august har Diana fået audiens hos Kongen, som også personligt vil takke for den flotte indsats.
Stort tillykke til Diana Lund Larsen.