Af Frank Fauerskov
Tornby
Hvor er det irriterende.
For det første nogle elendige journalister, som efterhånden kun i forbindelse med et interview kan spørge “hvorfor” eller “prøv at fortælle hvordan du oplever hændelsen”. Så er de jo fri for selv at komme med et kvalificeret spørgsmål.
I denne tid, hvor der er problemer med snyd i skat, tilbagebetaling i forbindelse med udbytteskat, snyd med fakturaer i forsvaret, en fejlslagen imigrantpolitik, corona, og et EU der bruger tiden med at drøfte betingelserne for hvornår man kan kalde en pølse for det rette navn, ser man “gudhjælpemig” når man åbner sit TV, at voksne mennesker sidder og drøfter om en person har danset lidt for tæt på en anden.
Kære journalister – I er håbløse.
I ligestillingens navn – sig fra, og hvis dette ikke er nok, er der jo tale om tvang. Så må idioten anmeldes. Helt fint. Ellers vær glad for at nogen finder dig interessant.