Hirtshals Havn ønsker som tidligere omtalt at udvide havnen ud til Natura 2000-området “N1 Skagens Gren og Skagerrak” og anmoder Hjørring Kommune om at igangsætte planlægningsproces med henblik på udarbejdelse af plangrundlag til udvikling af havnen i form af havneudvidelse og udlæg af arealer til havnenære erhvervsaktiviteter og grøn energi, herunder vindmøller, se Bilag 1 – Brev med anmodning om igangsætning af planproces.
Hirtshals Havn har i en periode arbejdet med at forberede materiale vedrørende udvidelse af Hirtshals Havn, se Bilag 2 – Baggrundsnotat.
Havneudvidelsesprojektet består af:
- Ny indsejling
- Nyt stort svajeområde
- Nyt havnebassin
- Nyt havneareal til erhvervsvirksomheder og grøn energi, inkl. vindmøller
- Nyt opmarchareal
- Spulebassin
I øvrigt som beskrevet i Bilag 3 – Anlægsbeskrivelse – Hirtshals Havn, Havneudvidelse 2.0 og Bilag 4 – Oversigtskort.
Hirtshals Havn anmoder kommunen om at igangsætte udarbejdelse af det fornødne plangrundlag, så anlægsarbejde i form af den fysiske udvidelse af havnearealer og anvendelse af tilgrænsende arealer kan sættes i gang i 2024.
Staten og kommunen er myndigheder
Trafikstyrelsen er myndighed i forhold til selve den fysiske udvidelse af havnen, dvs. i forhold til etablering af nye yderværker, kajkanter og opfyldning af arealer.
Når ”vand er blevet til land”, bliver kommunen myndighed i forhold til plangrundlag mv. for anvendelse og bebyggelse på de nye havnearealer, herunder opstilling af vindmøller. Det kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan, miljøvurdering af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projekterne samt VVM-tilladelse til møllerne.
Hirtshals Havn har parallelt med anmodningen til Hjørring Kommune indsendt ansøgning om havneudvidelsen til Trafikstyrelsen. Der er på administrativt niveau afholdt indledende myndighedsdialog med Trafikstyrelsen den 29. september 2021, og gennemførelse af myndighedsbehandlingen koordineres mellem Trafikstyrelsen og Hjørring Kommune.
Igangsætning af planlægningsproces og nærmere dialog
Administrationen anbefaler, at planlægningsprocessen igangsættes, og at en nærmere dialog med Hirtshals Havn om den påtænkte fremtidige anvendelse af havnearealerne og tilgrænsende arealer afklares i de kommende måneder.
Igangsætning af planlægningsprocessen indebærer dermed, at der i dialog mellem Hirtshals Havn og Hjørring Kommune udarbejdes konkrete planforslag med tilhørende miljøvurderinger.
I arbejdet med at forberede materiale til gennemførelse af foroffentlighed vil der være behov for afklaring af inddragelse af fredsskovsarealer i planlægningen. Der vil ligeledes være behov for dialog med statslige myndigheder om tilgang til fredsskovsarealet (ejerforhold, erstatningsarealer mm.). Dialogen vil skulle ske i forlængelse af indledende dialog med repræsentanter fra regeringen, jf. bilag 5.
Planprocessen omfatter som minimum:
- Foroffentlighed
- Kommuneplantillæg
- Lokalplaner for nyt havnearealer og for tilgrænsende arealer til erhvervsformål og grøn energi.
- Tilhørende miljøvurderinger af planer og projekter (tidligere kaldet VVM-redegørelse)
Den politiske behandling vil som følge af ovenstående som minimum omfatte:
- Godkendelse af materiale til foroffentlighed
- Godkendelse af planforslag med tilhørende miljøvurdering af planerne
- Godkendelse af projekter med tilhørende miljøvurderinger af projekter (tidligere kaldet VVM-redegørelse)
- Vedtagelse af planforslag
Lovgrundlag
Planloven §§ 13 og 23c
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter §§ 8-11 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Bilag
Bilag 1 – Anmodning om igangsætning af planproces
Bilag 2 – Baggrundsnotat
Bilag 3 – Anlægsbeskrivelse – Hirtshals Havn, Havneudvidelse 2.0
Bilag 4 – Oversigtskort
Bilag 5 – Materiale fra ministerdialog 8. september 2021
Direktionen indstiller,
- at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at igangsætte planlægningsprocessen og forberedelse af materiale til gennemførelse af foroffentlighed.
Bilag
Bilag 1 – Anmodning om igangsætning af planproces
Bilag 3 – Anlægsbeskrivelse – Hirtshals Havn, Havneudvidelse 2.0
Bilag 5 – Materialer til ministerdialog 8 september 2021
Historik
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 6. oktober 2021:
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at planlægningsprocessen, og dermed udarbejdelse af materiale til gennemførelse af foroffentlighed, sættes i gang.
Teknik- og Miljøudvalget lægger med igangsætning af planprocessen vægt på, at der i foroffenligheden skal arbejdes med tydelighed omkring fremtidssikring af havneaktiviteter og bidrag til grøn omstilling blandt virksomheder med tilknytning til havnen. På samme måde er det væsentlig, at disponering af arealer til havneaktiviteter, erhverv og vindmøller konkretiseres.
Det er derfor vigtigt, at materiale til gennemførelse af foroffentlighed forelægges til politisk godkendelse, og på en måde, hvor der allerede i forbindelse med udarbejdelser af materialer skal være dialog med brugere og virksomheder med tilknytning til havnen.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler samtidig, at Hirtshals Havn arbejder aktivt og løbende med ekstern kommunikation om planerne med havnens udvikling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2018-2021, 13. oktober 2021:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges, således at Byrådet igangsætter planlægningsprocessen og forberedelse af materiale til gennemførelse af foroffentlighed.
Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Kilde: Hjørring Kommune.
Link til tidligere indlæg
Michael Engbjerg (V): Hjørring Kommunes største aktiv er Hirtshals Havn
Man må rose Arne Boelt for at være så engageret i at komme videre med havnen. Men man må betvivle den måde, hvorpå han fokuserer så meget på vindmøller, for det risikerer at blive et slagsmål, der forsinker selve havneudvidelsen – som snart sagt alle vist ellers er enige om det nødvendige i.
Ufatteligt at man kan foreslå en så massiv ødelæggelse af Hirtshals som de gigantiske vindmøller i det smukke kystlandskab vil give. Der vil klart forringe både huspriser og turist-erhverv.
Jeg vil opfordre til at der etableres en aktionsgruppe mod vanvids-projektet.
Foreslaget er ligeså nonchalant som nuværende borgbæster Arne Boelt.. Ingen alternativ finansering til projekt 1, hvor erhvervslivet får lov at stille med kapital.– Motorvejen ender i Hirtshals, så forretningsbaseret har færgerederierne ingen flytteplaner., kun hvis de vil drive færgedrift med underskud.
Jeg syntes at vi skal flytte vindmøllerne til Sindal de står jo alligevel stille her når det blæser,og så burde Arne søge arbejde hos Falck de mangler