Af Keld Emil Damsgaard
Kandidat til KV21 og RV21
Major og købmand
Løkken
Det er vigtigt at stemme personligt og på en kandidat fra Hjørring Kommune til regionsrådsvalget, så kommunen får størst mulig indflydelse.
Vi interesserer os meget for kommunalvalget. Men regionsrådsvalget har også stor betydning for borgerne i Hjørring Kommune. Derfor er det vigtigt med størst mulig indflydelse.
Kommunens budget er omkring 4 mia., regionens omkring 12 mia.
Derfor er det vigtigt at stemme og stemme personligt på en kandidat fra Hjørring Kommune.
Et godt Sygehus Vendsyssel, god lægedækning og gode responstider i udkantsområderne skal vi ikke tage for givet, derfor er det ærgerligt at 10 -20 % af regionsstemmesedlerne er blanke.
Ved sidste regionsrådsvalg fik eksempelvis Venstre i Hjørring Kommune stemmer nok til flere mandater, men ingen ind.
Ud af næsten 7000 stemmer var 2.5000 listestemme og kun ca. 2.000 var personlige stemmer på kandidater fra kommunen. Resten gik ud af kommunen til andre kandidater.