Af Laila Zielke
Turistchef i Hirtshals
Byrådsmedlem i Hjørring
Socialdemokratiet
På NordsøPosten kunne man den 31. oktober læse et indlæg af Erik Krage under overskriften ”Hvad har borgmesteren gang i med Hirtshals Havn?
Endnu et langt indlæg om udvidelse af Hirtshals Havn og endnu en gang med borgmester Arne Boelt som skydeskive.
I indlægget kunne man også læse følgende: ”Det kan derfor undre, at skoven og naturen øst for Hirtshals i henhold til byrådskandidat og turistchef Laila Zielke (A) pludselig bare er noget gammel for groet kulturskov og ikke et område tæt på byen som mange holder af. Holdninger har man jo, indtil man tager en ny”.
Nu er der mange måder at føre valgkamp på. Nogle mindre klædelige og troværdige end andre. Og dette er et godt eksempel. Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt det, jeg er citeret for, eller har ytret noget der kommer i nærheden.
Jeg holder meget af skoven og af Lilleheden Klitplantage. Jeg kommer der ofte og har gjort det hele mit liv, da jeg er vokset op med skoven som baghave.
Jeg vil som de fleste helst undgå at der opsættes vindmøller på arealet. Hvis det alligevel bliver en nødvendighed i forhold til udvidelse af Hirtshals Havn, så skal der så få møller op på så lille et areal, som muligt. Dét har jeg udtalt!
Nu fører jeg ikke valgkamp gennem mudderkastning og deltager derfor generelt heller ikke i debatten på NordsøPosten. Men direkte usandheder skal ikke stå uimodsagt.
Jeg mener i øvrigt, at hvis der skal vindmøller op langs Sigurd Espersensvej, så behøver området ikke at
ligne et goldt ørkenlandskab.
Det er skoven ved Østerild Testcenter i Thy et godt eksempel på.
Link til tre af mange tidligere indlæg
Laila Zielke (A): Mere fokus på den grønne dagsorden i Hjørring Kommune
Laila Zielke (S): Håndsrækning til naturen og biodiversiteten i Hjørring Kommune
Laila Zielke (S): Budget 2021 sikrer midler til udvikling i Hirtshals
Nå Laila Zielke er du også bange for at ryge ud af byrådssalen efter valget forstår det godt, med den Borgmester, undskyld er du ikke fra Hirtshals, burde du ikke kæmpe for Hirtshals som jeg synes er en dejlig by , kæmp for din by i stedet at kæmpe for Arne Boelt, bare en tanke.
ja hvor har du været de sidste 4 år giv plads til nyt blod