Tversted Skole byder indenfor til årets store julemarked lørdag den 7. december klokken 10-17 og søndag den 8. december klokken 10-16.
Foreningen Kultur på Tversted Skole arrangerer og fortæller:
– Vi har fuldt hus af udstillere – 42 i alt. Der er gamle kendinge, og vi har også inviteret nye spændende kunsthåndværkere ind. Derudover byder skolens faste værksteder indenfor med et udvalg af deres fine produkter.
– Vi byder på en bred vifte af kunsthåndværk – keramik, glas, træarbejde, sæber, smykker, malerier med meget mere. Derudover er der noget til halsen og ganen – øl, mjød, julebag og hjemme- lavede chokolader.
Man kan også få klaret indkøb af juledekorationer.
Vi har som vanligt fokus på kvalitet og variation. I år har vi haft et særligt fokus på, at alt er lavet af kunsthåndværkeren selv. Der er rig mulighed for at finde helt unikke julegaver.
Skolekøkkenet står klar til at servere for dig i vores hyggelige restaurant. Som et nyt tiltag åbner vi for en ny café, hvor vi serverer “Ingers vafler” med et godt glas gløgg, kaffe eller saftevand til.
Så der er rig mulighed for at slå sig ned i de hyggelige omgivelser med familie, venner eller med bekendte, du møder på julemarkedet.
– Vi glæder os til at byde velkommen til alle på årets julemarked på Tversted Skole.