Charlotte Voetmann
Nejstgaardvej 105
Tornby
Jeg undrer mig over denne salamimetode. Lige nu er der gået politisk spin i ældreområdet. Det område trænger til at få mere politisk opmærksomhed.
Så vidt jeg husker, er hjemmeplejens personalet blevet kostet rundt med mødested og arbejdspladser i nye lokaler ca. hvert 2. år. Det er lokaler og IT, der skal klargøres hver gang, samtidig med at personalet skal være omstillingsparat hver gang. Og hvordan sikres det psykiske arbejdsmiljø gennem alle disse skift, samtidig der mangles ”hænder”. Jeg har stor forståelse for de ansatte, der bliver træt af at være situid (ekstrem omstillingsparat) og skifter til et helt andet erhverv.
Ydermere har hjemmeplejen SKAL opgaver, dvs. hver gang politikerne sparer pladser, SKAL hjemmeplejen give pleje og omsorg af borger i eget hjem. Det er til mennesker, hvor der er indikation for døgnpleje. Når der er visiteret døgnpleje i eget hjem, viser undersøgelser, at det er mere omkostningsfyldt end en plejehjemsplads – pengene fosser ud af kassen. Ventetiden til en plejehjemsplads er over et par år to-tredoblet.
Ydermere når jeg kigger på disse spareøvelser udfra en geografisk fordeling – så er det Bindslev, Tversted, Hirtshals og Tornby plejehjemspladser, der er i spil.
Dette handler ikke kun om plejehjemspladser, det handler også om, at næste gang bliver det skolerne i samme områder – det er en udsultning af meget aktive lokalsamfund.
Det er lokalområder med mange ildsjæle og byer som tidligere var meget forbundet grundet kommunegrænser før 2007. Der blev gennem udviklingsarbejde i slut 80-erne skabt et meget inkluderende miljø på tværs at daginstitutioner, skole, foreninger og borgere i lokalsamfundet. Der blev skabt bla. fællesspisning for alle i lokalområderne på skolerne.
Disse mennesker har mødtes en gang om måneden i mere end 30 år. Det er alle os, der måske bliver kommende brugere af plejehjem. Vi vil blive i vores lokalområde sammen med vores sociale netværk. Som mange siger – ”vi vil ikke passes af vores børn – vi vil være tæt på dem, vi har delt mange oplevelser med”.
I forhold til at fremme bosætning i attraktivt randområde, hvor havudsigt og natur er lettilgængeligt i Hjørring Kommune, så bider det hele sig selv i halen, hvis rød blok bevidst planlægger en kommende udsultning af infrastrukturen med bla. børnepasning, skole og plejehjem.
Jeg forstår altså ikke politikernes retorik.
Kære Charlotte
Som sædvanlig er du knivskarp og når hele vejen rundt. For ja, der er mange gode grunde til ikke at centralisere og gennemføre pseudoeffektiviseringer. Men jeg tror ikke rød blok gør, som de gør af ond vilje, de ved bare ikke bedre. Og det er i grunden også slemt nok. Du har min fulde støtte i kampen for et friplejehjem i Tornby.
Charlotte Voetmann.
Det er godt du skriver dette. Det nuværende byråd har mange mangler. Den farligste mangel er, at der bliver truffet beslutninger på et uoplyst grundlag, sådan som Hjørringsocialisterne gjorde ved Havbakkens nedlæggelse, som det sker ved beslutninger om havneudvidelsen og som det åbenbart også sker ved placering af det nye centralplejehjem i Sindal.