Af Anette Bæk
Byrådskandidat
SF Hjørring
Valgflæsk substantiv, intetkøn
-Løfter, fx om skattelettelser, som en politiker eller et parti afgiver under en valgkamp for at skaffe stemmer.
Hvordan stiller vi os overfor valgflæsk? Handler det om at gennemskue politikerne og deres løfter om en ny 4-årig periode hvor alt bliver ”bedre”?
Jeg tror oprigtigt ikke på, at politikerne har onde tunger når der tales om fremtiden for Hjørring kommune. Men jeg kan da undres over, hvorfor der kun tales med vælgerne i en valgkamp. Og hvorfor der tales om bod og bedring hver gang vælgerne skal ”flæskes”. Jeg håber at det er fordi at der under valgkampen er mulighed for nye kandidater om at vise deres intentioner for kommende byrådsperiode. De siddende har vel haft mulighed for at fremstille deres?
Uanset hvordan vi vælger at se valgkampen, så er der altid mærkesager for de forskellige partier, og disse vægter højt i forhold til om vi efterfølgende kan kalde løfterne for valgflæsk. I Hjørring kommune er der hovedsageligt to emner der fylder rigtig meget i denne valgkamp. Det er Vindmøller i den fredede klitplantage ved Hirtshals- Lilleheden. Og det er spørgsmålet om friplejehjem i Tornby. Jeg må nok erkende at alt andet mere eller mindre drukner i de to emner. Det er synd!
Der er nemlig noget der imellem som handler om mennesker. Der er spørgsmålet om minimumsnormeringer, samt spørgsmålet om hvordan vi rekrutterer omsorgspersonale til ældresektoren. Hvordan de to bliver løst når vi kun taler om klitplantage og friplejehjem- ja det ved jeg ikke. Det bliver svært for partierne at leve op til deres ansvar efter valget, med så snæver en indgangsvinkel til det menneskelige.
I Hjørring kommune har vi Danmarks dårligste normeringer i børnehaver og vuggestuer. Vi skiller os ud på den skræmmende måde. Laver vi beregninger ud fra omsætter tabellen, der er udviklet i Fredensborg kommune, så har vi institutioner hvor der er op til 22 børn pr voksen i kommunale børnehaver. Anbefalingen for de lovbundne minimumsnormeringer hedder 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver. Man må sige at vi for længst har sprunget kurven.
Sammenligner vi daginstitutionerne med en arbejdsplads, så er der vist ikke megen tvivl om, at arbejdstilsynet ville lukke ned med det samme. Hvordan i alverden kan hverdagen gå videre, når vi ved hvor horrible forhold vores mindste børn færdes under- i op til 8 timer om dagen!
Og hvad med personalet? Hvem passer på dem?
Direktøren for Børns vilkår, Rasmus Kjeldahl, har blandet sig lidt i sagen om Hjørring kommunes normeringer. Han beskriver i Nordjyske (11-11-21) hvordan det kommende byråd er nødt til at tage denne opgave på sig, og ændre drastisk i børnenes dagligdag. Måske vi skal kigge på hvordan vi profilere os selv som kommune. Det er tvivlsomt at sådanne historier drager mulige tilflyttere til kommunen.
Kommer jeg i byrådet, så vil jeg aktivt kæmpe for de mindste. Jeg vil holde alle partier op på det grundlæggende spørgsmål: Har vi råd til at fortsætte den kollektive omsorgssvigt?
Du springer jo netop selv over. Folk har jo masser af penge. De bliver bare brugt på biler, huse og ferie.
Der er også en anden oplagt vej. Man burde nedlægge samtlige folkeskoler og lade markedet bestemme.
Det kaotiske tæppebankeri må høre op med fx Boelt i spidsen med sit “Alt er i spil”. Intet blev bedre af denne version af proletariatets diktatur og studehandler af den værste slags.
Det gælder også daginstitutions området, hvor man endda ville bygge nyt i fx Tårs og Tversted; men det ikke lykkedes guderne at stoppe udbygningerne af Bagterp og Højene skoler.
Noget sådant spild af både penge og kræfter var dengang som nu uhørt i en velfungerende kommune.
Det seneste inkompetente skud i foden er så Havbakken. Man aner tilsyneladeneheller ikke, hvad de vistnok 235 millioner kroner i minus står for. Det er samme procedure as last year og som for 13 år siden.
Vi får så forøvrigt tømt vort skral så tit, at man får lyst til at købe mere, for at komme mere i:( Oveni betaler singler akkurat det samme for de store skrumler fremfor at have en mere håndterbar til gavn for skraldefolkets rygge og ben.
Så det er sådanne steder, man skla finde millionerne og i borgernes hullede lommer. Folk er da flittige nok, men det står mindre godt til i de øvre etager.
Giver regeringen penge til flere ansatte i dagområdet, så giver det mere rødkål til de gamle.
Det er så min dokumentation for, hvad pengene går til. Jeg er så pensioneret mangeårig pædagog. Jeg har sådan set aldrig klaget meget over min løn. Men Jge har også den gang manglet nok kollegaer til at få tingene til at hænge sammen med såvel som at have tid til at give det børnene kvalitet.
Snart skal man vel bruge pisk og megafon og selv lave dem i sin fritid.
Skraldemænds rygge og ben?? Der er hjul på nu til dags!
Måske skulle Rasmus Kjeldahl tale for, at disse små borgere, jo skal være villige og i stand til at betale Vi andres pension. Det er jo ikke alt man glemmer, når man bliver voksen.
“Min pædagog var slet ikke pædagog. Hun havde rulleskøjter på”