Af Erik Høgh-Sørensen
DF-formandskandidat
Byrådsmedlem i Hjørring
Best. medlem Landsforeningen NON-Halal
Paradisvej 3
Tolne
Den første sag, som det nye byråd kom til at tage stilling til, omhandlede et sygt barn, hvis mor, byrådsmedlem Gry Bruun Nielsen (R), søgte orlov.
Sygdomsforløbet har Gry selv beskrevet i medierne. Hun og hendes familie fortjener al sympati og støtte, og Gry skal naturligvis have den orlov fra byrådet, hun beder om.
Her slutter så min sympati. Det Radikale Venstres Dima A. H. Alouch nægter nemlig at træde ind som folkevalgt i Hjørring Byråd, nu da Gry midlertidigt må vige pladsen.
Det handler om demokrati, og lad mig starte med mig selv. Det var en stor ære at få 699 personlige stemmer ved byrådsvalget. Jeg fik femte-flest stemmer og skal gøre mit allerbedste for at få gennemført den politik, jeg talte om før valget.
Men faktisk er jeg også tak skyldig til de vælgere, der IKKE stemte på mig. Også de understøtter det demokrati, som vi alle accepterer.
Men hvad med Det Radikale Venstre?
Dima A. H. Alouch’s begrundelser for ikke at ville deltage i det danske demokrati er til dels hemmelig-stemplede. Jeg er uenig i denne lukkethed, for hvis begrundelserne var offentlige, tror jeg, at folk flest ville ryste på hovedet.
Den del af sagen, som er lovlig at omtale, handler om, at Dima A. H. Alouch har travlt med at studere.
Vi er mange, som har travlt. Vi indkalkulerede dette, da vi stillede op til demokratisk valg for blot få uger siden. De fleste studerer eller arbejder i tillæg til hvervet som folkevalgt. Viceborgmester Per Møller (K) har opsagt dele af sine hidtidige private hverv for at passe demokratiets job.
Så er der dem, som ikke får samme chance som Dima. Listen over ikke-valgte inkluderer Nicklas Gjedsig Larsen (Alternativet), Hans Jensen (Enhedslisten) og SF’erne René Bjerre Andersen, Asger Jensen og Anette Bæk. Jeg kunne nævne andre fra andre partier. Samlet set er der tale om fremragende yngre folk, som jeg er politisk uenig med, men som gjorde det godt og sagligt for deres partier på vælgermøderne.
Ville de mon – bare syv dage inde i embedsperioden – komme med dårlige undskyldninger for ikke at træde ind i det demokratiske Danmarks byrådsforum i Hjørring? Næppe.
I Dansk Folkeparti har vi islamist-bekæmperen Amina Sardar (af pakistansk-afghansk baggrund; se min FB-side), som med glæde ville træde ind i det regionsråd, som hun desværre ikke blev valgt til 16.11.
Min konklusion er klar.
Enten forhåner syreren Dima A. H. Alouch det danske demokrati ved at nægte at indtræde.
Eller også har Det Radikale Venstre snydt Dima til at stille op, så partiet før valget kunne lave falsk markedsføring af ”mangfoldighed” og ”farvefest”.
Dette spørgsmål kan Lene Bjørn Sørensen (R) eller folketingsmedlem Marianne Jelved (R) måske belyse?
Lene fik med stemmerne 28-2 byrådets ja til at erstatte Gry, men en ting står fast:
I sagen om Dima A. H. Alouch skader Det Radikale Venstre integrationen i Danmark ved at grave grøfter mellem mennesker. Dima kunne være blevet en radikal integrations-stjerne.
Jeg ville såmænd have lykønsket hende og de radikale med den succes.
Link til relateret artikel
Lene Bjørn Sørensen bliver stedfortræder for Gry Bruun Nielsen i Hjørring Byråd
En god måde er ofte at feje for egen dør først.
Kan du uddybe?
“feltmadras”, Vivi jensen.
Kalder du Vivi en feltmadras? Primitivt af dig. Prøv at google MeToo…
Næh, det var skam 2 eksempler. En af Jeres medlemmer blev da ekskluderet for at bruge ordet.