I aften har min vidunderlige ægtemand Arne Vinther Midjord-Hansen sovet ind.
Han var og er iblandt os, mig, vores tre vidunderlige børn, svigerbørn, svigerforældre og sin svigerinde til det allersidste.
At stoppe al behandling var hans eget valg og han valgte det imens han stadig kunne, så vi ikke skulle tage det valg for ham.
Men hans hjerte bankede stærkt. Først 70 timer efter de startede med at lægge ham til sove stoppede hans unge hjerte.
Han sov ind med alle os, omkring ham uden smerter.
Han er den stærkeste mand nogensinde og passede på os alle til det sidste.
En mildere og taknemmeligere sjæl, mere kærligt menneske, en vidunderligere mand eller en bedre far findes ikke. ❤️
Han vil efterlade et kæmpe savn i manges liv.
Han efterlader os fire med de smukkeste minder, men det dybeste hul i vores hjerter.
Vi ved ikke helt, hvordan vi gør. Men til bisættelsen ved vi allerede, at Arne ønskede ikke blomster. Han vil hellere have der kunne doneres til vores tre børn så de kan tage ham på hans sidste rejse. Og få spredt sin aske. Vi ved ikke mere lige nu ❤️
Er stolt over at være en del af hans liv, og kende hans historie og styrke.