Thor Wind Farm I/S vandt udbuddet, da både udenlandske og danske energiselskaber i december 2021 kappedes om Thor Havvindmøllepark i den danske Nordsø.
Thor Wind Farm I/S er en del af tyske RWE, der er blandt verdens største selskaber inden for vindkraft, og har nu retten til at opføre og drive Thor. Og det bidrager ikke blot med 1 GW grøn strøm i danske stikkontakter. Det er også begyndelsen på et nyt kapitel i udbygningen af dansk vindkraft. For havvindmølleparken og forbindelsen til land bliver for første gang opført uden et dansk støttebeløb. I stedet forventes Thor Wind Farm I/S at genere 2,8 mia. kr. til den danske stat, når de første møller på Thor begynder at snurre og producere til elmarkedet.
”Jeg er utrolig glad for aftalen med RWE og Thor Wind Farm I/S om Thor Havvindmøllepark, for den viser, at dansk vindenergi er en god forretning på verdensmarkedet. Da vi for 30 år siden byggede Danmarks første havvindmøllepark, var det, fordi vi havde en vision og en tro på potentialet i havvind. Nu ser vi, at udbygningen ikke alene drives af politisk vilje, men også i af en helt ny grad af store markedskræfter. Vindkraft er ikke kun godt for klimaet, det kan også være en virkelig god forretning”, siger Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister.
Danmark er et strategisk vækstmarked
For tyske RWE er Thor Havvindmøllepark med til at underbygge selskabets målsætning om at tredoble sin vindkraftkapacitet på verdensplan frem mod 2030. RWE er i forvejen engageret i den danske havvindmøllepark, Rødsand 2, som ligger syd for Lolland.
”Skandinavien og især Danmark er et vigtigt strategisk vækstmarked for os. Danmark har ikke kun meget favorable vindforhold men også store ambitioner om at etablere endnu mere havvind. Vi glæder os til at arbejde sammen med den danske regering og andre samarbejdspartnere og vil i de kommende måneder gå i gang med forundersøgelser. Med Thor har vi nu to projekter ved den danske kyst og bidrager dermed væsentligt til Danmarks grønne omstilling, siger Pål Coldevin, Executive Vice President for Offshore Development Nordics, Poland and Baltics ved RWE Renewables.
Koncessionsaftalen med RWE er nu underskrevet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med deltagelse af klimaminister Dan Jørgensen og Energistyrelsen på vegne af den danske stat. Koncessionen giver ret til at opføre og drive havvind i området i Nordsøen i minimum 30 år.
De samlede investeringsomkostninger anslås at være ca. 15,5 mia. kr., og det forventes, at Thor Wind Farm I/S har betalt 2,8 mia. kr. til den danske stat i løbet af en kort årrække, efter møllerne begynder at snurre i Nordsøen med fuld drift inden udgangen af 2027.
Der bør laves om på en række områder ved denne elproduktion. Dem som lægger arealer til skal have mere første ret til den gode og billige strøm.
Når vinde så blæser ca. halvdelen af året, skal der være regler for, man straks skruer ned for det fossile. Vi har idag minut for minut observationer på vind, så dret er ikke så svært.
Det er noget svineri at fyre fossilt af og lade møller stå stille.
Men godt de kommer til. 1 million forbrugere er da ogsp noget.
Fossilt skal være alternativ energi, når det både er rentabelt og mere rent.
…med vind eller andet.