Den vagthavnede besætning ombord på Fjord FSTR havde tirsdag fornøjelsen af at vise en spændt og nysgerrig 3. klasse fra Frydenstrand Skole i Frederikshavn rundt på hurtigfærgen Fjord FSTR.
Fjord FSTR sejler som bekendt i sommersæsonen mellem Hirtshals og Kristiansand. Færgen overvintrer imidlertid i Frederikshavn Havn, hvor den bliver klargjort til den nye sæson fra 1. april, hvor den igen sejler fra Hirtshals.
Børnene var både veloplagte samt opvakte og havde mange spørgsmål til kaptajn Søren Thorup og 1. Mester Søren Palsgaard. Besøget sluttede med boller og kakao samt en snak om dagens oplevelser.
Eleverne havde inden besøget set en film og lavet opgave om Fjord FSTR.
Besøget var arrangeret i et samarebdje mellem Christina Ørskov fra ORSKOV YARD, Tommy Lund Christensen erhvervsplaymaker, Frederikshavn Kommune: Municipality of Frederikshavn, Anette H. Sørensen fra MARLOG, Frydenstrand skole og Fjord Line AS.
Kilde: Fjord Line.