Af Peter Duetoft
Leder af Willumsen-samlingen
Herregården Odden
Victor Petersens Willumsen-samling i Mygdal nord for Hjørring, bygger i dagligdagen på en gruppe dygtige og engagerede frivillige. Det er faktisk livsnerven i arbejdet.
Det er et ønske, at vi kan have flere mennesker på vagt samtidig i samlingens åbningstid. Derfor har vi brug for flere frivillige.
Bor du i den nordlige del af Vendsyssel – og er du interesseret i at komme med i arbejdet omkring en de kulturelle fyrtårne i landsdelen, så holder vi INFORMATIONSMØDE FOR INTERESSEREDE ONSDAG DEN 16.3.22 KL 19.00 PÅ HERREGÅRDEN ODDEN.
Her vil nogle af de nuværende frivillige fortælle om arbejdet og deres erfaringer.
Herregården Odden har faktisk tre historier: Selve Herregården, der stammer fra 14-hundrede tallet, ildsjælen Victor Petersen og Samlingen af 1400 malerier, skitser og tegninger af J.F.Willumsen. Så der er nok at opleve og fortælle om.
Arbejdsopgaverne er bl.a. at sælge billetter, drive cafeen og tale med gæsterne. Ingen forlanger, du skal være ekspert i Willumsen. Der kommer viden hen ad vejen. Og nye frivillige vil blive tilbudt et kursus i det praktiske inden de starter.
I disse tider, hvor alle søger fællesskaber, er arbejdet omkring Herregården Odden én af mulighederne.
Du kan melde dig til informationsmødet ved at skrive til pd@jfwillumsenodden.dk eller du kan bare møde op den 16.3. Men af hensyn til kaffen, er det godt vi ved nogenlunde hvor mange, der kommer.
På forhåbentligt gensyn.