Af Rasmus Prehn
Fiskeriminister
Valgt for Socialdemokratiet
Hjørring Kredsen.
Klaus Rosenfeldt Hansen beskylder mig for at ville skade torsken. Det er direkte forkert. Jeg tænker også, at Klaus Rosenfeldt Hansen udmærket ved det. Han bygger desværre sine hårde og urimelige anklager på en række misforståelser.
Klaus Rosenfeldt Hansen lægger til grund for sin argumentation, at små torsk og torskeyngel blot kan kastes i havet igen og overleve. Så let er det desværre ikke. I følge forskerne ved DTU Aqua er problemet netop, at fiskene meget ofte dør, efter at de har været fisket – også selvom de kastes i havet igen lige med det samme.
I 2020 blev hele 44 tons torsk ifølge estimater fra DTU Aqua kastet i Kattegat igen. Hvorefter de fleste må formodes at være døde. Det duer ikke, hvis vi gerne vil have torsk i fremtiden. Siden slutningen af 1990erne er torskebestanden i Kattegat faldet med hele 90 procent. Det er altså alarmerende. Det må stoppes, hvis vi ønsker torsk i fremtiden. Og det gør jeg. Jeg synes, det ville være ulykkeligt, hvis vi udrydder danske torsk, og hvis der ikke er torsk at fange i fremtiden. For mig er torsken en slags nationalfisk. Og jeg elsker en god nytårstorsk med sennepssovs, rødbede- og bacontern.
Klaus Rosenfeldt Hansen spørger retorisk: “Mener ministeren, at torsk ikke svømmer ind i travl, fordi der er kamera på dækket?” Jeg formoder, at Klaus Rosenfeldt Hansen allerede kender svaret. Selvfølgelig tror jeg ikke det. Kameraet foreslåes, fordi det i følge eksperterne, vores egne og den udenlandske erfaring, er den bedste måde, at tilskynde fiskerne til at fiske på en måde, så de får færre torsk som bifangst, eller at de stopper fiskeret af jomfruhummere, når de har fanget for mange torsk. I kort fra DTU kan vi se, at fiskekuttere, der har fisket med kamera, oftere vælger områder at fiske i, hvor risikoen for bifangst af torsk er mindre. Kameraet kan på sigt også tilskynde fiskerne til at bruge endnu mere selektive redskaber, så jomfruhummerne kan fiskes uden at torsken kommer med.
Vælger vi helt at frede torsken, som Klaus Rosenfeldt Hansen foreslår, vil vi de facto umuliggøre fiskeri af jomfruhummere, hvilket ville få store erhvervsøkonomiske konsekvenser og gå hårdt udover fiskerihavne ved fx Læsø, Strandby og Hirtshals. Med kameraprojektet kan vi fastholde fiskeriet af Jomfruhummere, men bedre undgå bifangst af torsken og dermed sikre torskebestanden på sigt.
Og så mere generelt til spørgsmålet om overvågning. Ingen af os bryder os om unødig overvågning. Vi vil da allerhelst undgå det, hvis vi kan. Alligevel er det nødvendigt visse steder. Vi accepterer allerede kameraovervågning på fx tankstationer, i lufthavne, på togstationer, visse steder i nattelivet mm. Og hvad angår mig og andre politikere, så bliver vi jo filmet hvert eneste gang, vi er på arbejde i Folketingssalen, hvor hele Danmark kan kigge med via folketings-tv og på internettet. TV-klip med os kan optages og gemmes i al evighed. Fiskerne derimod bliver ikke filmet. Kun deres fisk filmes. Og alt videomaterialet fra fiskekutteren ejes af skipperen. Kun de data, der har med fangsten at gøre, kan bruges efter gældende GDPR-regler af Fiskeristyrelsen.
Havde vi kunnet undgå kameraprojektet, havde vi gjort det. Men med et fald på 90 procent og en torsk, der er på kanten af udryddelse, er vi simpelthen nødt til at handle. Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der organiserer Danmarks pelagiske fiskere, har allerede meldt ud, at de går frivilligt ind i en kameraordning. Og kameraordninger er kendt fra USA, Canada, Spanien mm. Tyskland og Sverige er også på vej.
Lad os få tingene i perspektiv. Lad os være ordentlige over for hinanden, fremfor at beskylde hinanden for alverdens usaglige ting. Og lad os først og fremmest føre den politik, der er nødvendig, som f.eks. at redde torsken, når den er tæt på udryddelse.