Jævnligt kommer der små tilføjelser til historien omkring Klosteret, bl.a. den lokale amatørarkæologiske forening Detektor Vendsyssel, er flittige til at stykke små brikker til historien, på markerne omkring Vrejlev Kloster. Detektor Vendsyssel har igennem en lang årrække haft tilladelse til at søge med metaldetektor på markerne, der tilhører ejeren Malthe Holst og gjort mange hundrede spændende fund.
Historien omkring klosteret starter omkring år 1150 hvor man med sikkerhed har noget daterende materiale fra klosterets bygninger. Man formoder at det er en stormand der har givet sin jord til kristendommen og klosteret i den ældre del af middelalderen. Vrejlev Kloster virkede i de første mange år som både munke- og nonnekloster. I start 1200 årene brændte Vrejlev Kloster, og efter genopbygningen af klosteret, blev Vrejlev Kloster til et nonnekloster og munkene flyttede til Børglum Kloster.
I 1999-2000 havde Vendsyssel Historiske Museum en museal undersøgelse forud for, en ny tilkørselsvej fra Vrå og ud til den nye motorvej øst for Vrejlev Kloster. Ved denne undersøgelse blev der på et areal på ca. 10.000m2 fundet ikke mindre end 5 langehuse og 7 grubehuse, der alle er dateret til yngre germansk jernalder/vikingetid. Det største langhus var hele 39m. langt og 7 meter bredt, hvilket kunne tyde på at det var en stormand der havde til huse i den store hal.
Ud fra bl.a. detektorfundene kan man se, at historien på markerne omkring Vrejlev Kloster går så langt tilbage som yngre romersk jernalder, men også væsentligt længere tilbage, da man ved samme undersøgelse i 1999/2000 også udgravede en stor bronzealderhøj. Metalfundene fra germansk jernalder og frem til og med middelalderen, ligger spredt over et meget stort område uden egentlig, at kunne sige ret meget om hvad der måtte gemme sig under mulden, da der er lidt af det hele, spredt over alt.
I 2018 begyndte et par medlemmer af Detektor Vendsyssel at søge lidt på en mindre mark, hvor der ikke tidligere havde været afsøgt med metaldetektor. Fundene på denne lille mark viste sig alle at være fra yngre germansk jernalder og intensiteten på marken er efterfølgende øget kraftigt, især i foråret 2022. Billedet er stort set forblevet det samme altså, at nærmest alle fund er fra yngre germansk jernalder. Der er fundet ikke mindre end 37 stk. fibler (dragtnåle) fra YGJ på et meget begrænset område, samt lidt følgefund som; perle af guld, glasperle, bæltebeslag, sværdfæsteknop og lidt diverse fra samme periode.
Der er dog også fundet et par genstande fra vikingetid bl.a. hængesmykke og en skægøkse og ganske få andre genstande fra middelalderen.
Ud fra den store koncentration af fund fra yngre germansk jernalder, på et meget begrænset område, er det museets vurdering, at der kan være tale om en gravplads, og den er med stor sandsynlighed under nedbrydning. Marken ligger adskilt af en bæk fra de omkringliggende marker, hvor hovedparten af alle metalfundene tidligere er gjort, og hvor alle tidsperioder er blandet repræsenteret.
Arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum vil i løbet af i år, tage ud at lave en mindre forundersøgelse på den omtalte mark, for at få bekræftet om der er tale om en gravplads fra yngre germansk jernalder.
Forsættelse følger har hos kilden, lover Vendsyssel Historiske Museum.
Ærgeligt, at Vendsyssel Historiske Museum roder rundt i historien. Eller har avisen misforstådet?
Ærgeligt, som Vendsyssel Historiske Museum roder rundt i historien. Eller er det måske avisen, der har misforstået????
Det er så et godt eksempel på historiens vingesus. Man er bagud med fortiden i Nordjylland. Man burde hvert år få tilført lidt ekstra midler.
Det enkle er, at meget er dækket med sand. Det har man i en årrrække kunne se igennem ned til 12 meter med moderne metoder. Før var man mest helsig, når man skule grave en brønd eller en fjernvarmeledning.
Denne ægte landsby ville være blevet før. Er dr midler, så kan man skippe for meget arbejde, idet man indenfor få cm også kan få alt i dybden.
Langt senere er der personer vi ved ganske lidt om, trods deres store direkte og inddirekte betydning. Skriver man Hedevig Christiansdatter VInd, så siger de fleste øh hvem.
Men faktisk ejede sådan a propos Vrejlev klosteret og hun gjorde også. Hun ejede også Duglsig inde i Hjørring.
Hun blev gift med Johan Holstein Ledreborg og er altså stammpder til Ledreborgh slot i Lejre – der jo er efterløberen til kongerne i Lejre – hvis der altså var nogle.
Hendes bidrag var ikke bare 1 søn og 2 døtre. Næh hendes godser her og hand i Mecklenburd blev grundlaget for Stamhuset Holstein Ledreborg. Han og de fik så en god løn bl.. som Statminister ovg reformator af dans udannelse og viden ved at sanere universitetes uddannnelse, få Herluftsholm til at fungere, oprette Vajsenhuset og bland meget andet bidrage med 20.000 bøger til de kongelige bibliotek og opretelse af det danske videnskabsselskabernes akademi.
Så nu er hun Hedevig blevet til Sylvia, der idag driver Ledreborg slot med John Monroe, og det fortsætter, da de har børn.
Hun og de kendte LauritsThura ad Børglumkloster, som stod for alle detaljer af Børglums udseende med bygningerne idag. Laurits byggede en del af Ledreborg slot.
Lidt morsomt er det, de begge lavede deres grave på deres slotte, men det var svært at få dem begravet sådan langt ude på landet. Devar for fornemme.
Laurits Thurah var Kongelig Bygmester.
Og slot ved Ledreborg hedder slot af 2 grunde. Det gamle nedrevne slot blev faktisk ejet af Chr4. Den anden er, at Johan Holstein i en række vigtige eksempler handlede i Kongens navn uden at spørge Kongen.
Det var også ganske uhørt idag med den type tillidt. Det svarer til at en af Mette Frederiksen Ministre handler helt uden at spørge. Dengang blev man osgå fyret dor den slags.
Men Hedevigs mand og måske hende havde så stor tillid, at da der blev skiftet Konge, så fortsatte hand på de høje poster til det sidste.
jeg skal lige tilføje, at det flotte kapel osv. i klosterkirken ikke har noget med dem at gøre.Det er en helt anden Holsttein, der har været så venlig at donere.
men Jeg kunne da godt tænke mig, man grevede Hedevig lidt mere frem uanse hun den meste boede i Lejre om sommeren og i Købehavn om vinteren i det Hosltenske Palæ.
Byen Holsteinborg på grønland er også opkaldt efter han og den alt for ukendte Hedevig.
Jeg er ikke så meget for alt dert MeToo halløj; men hende her burde man da vide lidt mere om og ikke bare reducere hende til en fødemaskine.
Johan Ludvig ejede så Vrejlev, Fuglsig m.v. efter Hedevig i vistnok 4 år.
Så ,man burde bruge den med “Vi higer og søger”. Sådan set er det jo heller ikke langt fra byen “Vendsyssel”, hvis den sådan har eksisteret.