Slagter Winther Cup er tilbage. Og arrangørerne søger som allerede afsløret flere frivillige. Okay, det er arbejde, tilmed i Pinsen, den 4. til 6. juni, men det giver gode, nødvendige penge i kassen til ungdomsarbejdet, så spillerne i BÅDE Horne KFUM, Tornby IF Fodbold og i Hirtshals Boldklub (der jo nu alle har fælles hold) for eksempel kan deltage i turneringer.
Arrangørerne har altså brug for og god plads til frivillige fra alle tre klubber. Men det giver mere end det, for i medgift får du gode grin, masser af hygge og ikke mindst et stærkt, lokalt sammenhold udenfor banen.
Så tag kappen på og giv en hånd med i køkkenet, i kaffe- og i madteltet, bag disken i kiosken, som nattevagt på skolen, med rengøringen, som 7-mandsdommer eller noget af alt det andet, der skal til for igen at lave en god cup, som de plejer… En enkelt vagt på et par timer gør en stor forskel. To gør dobbelt …
Meld dig til frivillig@swcup.dk eller Hans Wendelboe Bøcher på tlf. 2515 2436 og bliv flyvende i Pinsen.