Socialdemokratiet
Sindal
De store medier har netop meddelt, at Joe Biden har slået Donald Trump i kampen om at blive USAs næste Præsident.
Vi sidder alle med følelsen af, at det blev et tæt valg. Det blev det også, på grund af det særlige amerikanske valgsystem. Set på landsplan havde Biden over 4 millioner stemmer flere end Trump. Men Al Gore og Hillary Clinton måtte sande, at selvom de også havde flere stemmer end deres modstandere, tabte de alligevel.
Naturligvis ved jeg godt, at Donald Trump nu sidder og skummer og raser. Hans optræden de seneste dage tyder ikke på et menneske i balance. Og ja, han har truet med sagsanlæg og ny optælling. Historisk set har den slags imidlertid intet ændret – så hvorfor skulle det så det nu?
Nu ligger der nogle uhyggelige dage foran os. De rabiate, bevæbnede Trump tilhængere vil næppe stilfærdigt finde sig i dette her. Lad os håbe, det ikke kommer til at koste menneskeliv. Et demokratisk valg burde kunne gennemføres uden de tendenser, vi ser i diktaturer. Men det er kun et håb.
Der er ingen grund til at lægge skjul på, at Biden og Harris kommer på en stor og næsten uoverkommelig opgave de næste år. De lover at forsøge at hele sårene i nationen. De har lovet at gøre noget ved race spørgsmål og politivold. De har lovet gode ting for sundhedssystemet. De styrer forhåbentligt fornuftigt gennem Corona-krisen. De tilslutter sig forhåbentlig kampen for miljø og mod klimaændringer. Og de bliver forhåbentlig gode samarbejdspartnere internationalt.
Noget af dette kan de gøre alene. Men meget kræver Kongressens støtte. Og med – måske – et republikansk Senat, kan det blive vanskeligt. Det kan Obama tale med om.
Men dertil kommer de seneste dages hadefulde og infame kampagne fra Trump. Der vil være en stor gruppe vælgere, der tror på konspirationsteorier og løgnene fra Trump. De bliver en faktor, der vil bremse og besværliggøre en positiv udvikling.
Vi må bare ønske Joe Biden held og lykke – og at det lykkes, til gavn for os alle også her i Danmark. Og tænk, at have fået en Præsident, der ikke lever af konflikt, løgne og i en fiktiv verden. Det kan ikke andet gå bedre.
Erklæring fra Joe Biden
My fellow Americans
I am honored and humbled by the trust the American people have placed in me and in Vice President-elect Harris.
In the face of unprecedented obstacles, a record number of Americans voted. Proving once again, that democracy beats deep in the heart of America.
With the campaign over, it’s time to put the anger and the harsh rhetoric behind us and come together as a nation.
It’s time for America to unite. And to heal.
We are the United States of America. And there’s nothing we can’t do, if we do it together.