Af David Godi Jensen
Byrådskandidat
Nye Borgerlige
Bosat i Horne
Kan vi i Hjørring Kommune selv gøre noget for at komme igennem krisen?
Rigtig mange virksomheder lider under Corona, og ikke mindst nu, hvor Hjørring er lukket ned.
Indtil videre er det indtil 3. december, men lur mig, om ikke vores kære statsminister forlænger dette.
Jeg synes, Hjørring Kommune selv må op med tegnebogen og give en ekstra håndsrækning nu.
Med de udsigter til kompensation, regeringen lægger op til, kan det være en nødvendighed.
Alle dem, der har minkfarme, mister deres livsværk, imens vi kaster millioner af kroner efter eksempelvis en kultur skole.
Hjørring Kulturskole, som minimum kommer til at koste 35 millioner, burde stoppes omgående.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør man i hvert fald prøve at udsætte byggeriet på ubestemt tid.
Hjørring Byråd er nødt til at træde i karakter og få det stoppet.
Jeg er sikker på, pengene kan bruges til at få hjulpet de hårdt ramte virksomheder igennem denne krise.
Eller måske endda hjælpe dem i gang igen, når den tid kommer.
Det er nu, Hjørring skal stå sammen.