Som det er normalt med en nybygning, ønskede rederen bag Adenia under garantien fornylig at få foretaget nogle få justeringer efter den første sæson med det nye skib, hvilket altså gav arbejde til Hirtshals Yard.
Adenia kom derfor den 1. oktober til Hirtshals Yard for at få foretaget nogle justeringer og for at gøre nogle af arbejdsprocesserne ombord mere effektive, forlyder det fra direktør Peter Rishøj Jørgensen. Rederen ville blandt andet også have nogle mindre platforme for medarbejderne at stå på, når de rensede tankene ombord.
– Især i disse tider med en pandemi over hele verden har det været vigtigt for både os og Zamakona at have det tætte samarbejde, så vores fælles kunder kan vælge at gå i dok nærmest deres fiskepladser, fastslår direktøren fra Hirtshals Yard.
Læs hele artiklen hos kilden her: The Skipper