Forvaltningen i Hjørring Kommune har kategoriseret en lang række projekter som uproblematiske i det materiale, som byrådet anvendte, da det skulle tage stilling til, hvilke projekter der skulle sendes i fordebat. Men nu viser det sig, at en lang række af de projekter, der blev vurderet som uproblematiske, er i direkte konflikt med den gældende kommuneplan.
Herunder er de gælder retningslinjer
Følgende projekter som ejes af Hjørring kommune lever ikke op til retningslinjerne
Område nr.18 Møller ved Sprogøvej, Hjørring Varmeforsyning. Projektet består af 2 vindmøller på 150 meter med en samlet effekt på 9 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW.
Område nr.28 Mølle ved Hjørring Renseanlæg, Hjørring Vandselskab. Projektet består af 1 vindmøller på 120 meter med en samlet effekt på 2 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW.
Gælder der særlige regler for kommunalt ejede virksomheder?
Når man ser, hvor langt ovenstående projekter er fra at opfylde kommuneplanens retningslinjer, fristes man til at spørge om, der gælder andre regler for kommunen end for andre aktører. Det er naturligvis ikke tilfældet. Men man må konstatere, at forvaltningen ikke fandt det relevant at oplyse byrådet om, hvorvidt de indsendte ansøgninger var i overenstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Hvis man skal sige noget positivt, så er det, at kommune ikke har fået særbehandling. For en lang række af de privatejede projekter der indgår i fordebatten, lever heller ikke op til kommuneplanens retningslinjer.
Følgende privatejede projekter lever ikke op til retningslinjerne
Område nr.2 Vindmøller sydvest for Lendum mellem Tårsvej og kommunegrænsen. Projektet består af 4 vindmøller på 125 meter med en samlet effekt på 9 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW.
Område nr.11 Vindmøller øst for Åbyen. Projektet består af 3 vindmøller på 185 meter med en samlet effekt på 19 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW. Så effekten er fin. Men i følge den gældende kommuneplan kan der ikke placeres nye vindmølleparker nærmere kysten end 5 km. Pt er der fem mindre vindmøller i området, men da det ansøgte projekt inddrager nye matrikler vil ankestyrelsen formentlig vurdere, at der er tale om en ny vindmøllepark.
Område nr.27 Vindmølle ved LBT Biogas på Dammenvej
Projektet består af 1 vindmølle på 169 meter med en samlet effekt på 2 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW.
Område nr.31 Vindmøller nordøst for Vrå og vest Grøn Gas Vrå
Projektet består af 3 vindmølle på 150 meter med en samlet effekt på 13 MW. Kommuneplanen kræver som minimum 5 vindmøller eller en samlet effekt på 16,5MW.
Område nr.37 Solceller og møller sydøst for Løkken langs kommunegrænsen
Projektet består af to forslag. Et med 6 møller på 150 meter med en samlet effekt på 27 MW og et andet med 5 møller på 185 meter med en samlet effekt på 33 MW. Så effekten er fin. Men i følge den gældende kommuneplan kan der ikke placeres nye vindmølleparker nærmere kysten end 5 km.
7 ud af 14 vindmølleprojekter er i modstrid med retningslinjerne i kommuneplanen
Det store spørgsmål er, om det bør få konsekvenser for den igangværende fordebat, at forvaltningen har givet byrådet indtryk af, at så mange vindmølleprojekter er uproblematiske, selvom de åbenlyst er i konflikt med retningslinjerne i den gældende kommuneplan.
Er det mest hensigtsmæssigt, at projekterne bliver diskvalificeret? Eller bør fordebatten suspenderes, så byrådet kan tilvejebringe nye retningslinjer, der åbner op for enkeltstående vindmøller og ophæver fredningsbæltet på 5 km langs kysten?
En ting er sikkert, hvis byrådet vælger at arbejde videre med nogle af de ovennævnte projekter, så er der en stor risiko for, at de senere vil kunne påklages til ankestyrelsen med held.
NordsøPosten vil i den kommende uge tage kontakt til formand for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Homann, og høre, hvad han tænker, konsekvensen bør være.
Selvfølgelig er op til flere forslag på energi og strøm i strid med kommuneplanerne. Man er altså langsom opfattende.
Ændrer man fra oven i EU via Folketing og Regering, så det over 98 kommuners og regionerne.
Opremsingen er derfor kun relevant hvis der er fejl eller ændrede vilkår.
Man trak fx dele af ønske ny sommerhusområder tilbage.
Fanatikerne kunne i denne ånd bestemme, at alle bygninger med mindre end 30 mm isolering skulle rives bortset fra de fredede.
Artiklen tjener ikke landet. Den den støtter snarede Putin gas og giver dårlige økonomi og duft.
Jeg oplever hvor mange, der næsten ikke kan få det til at løbe rundt.De kan i Hirtshals komme 4.000 ned i varme og 2.000 i ned strøm.
Hvor er de ? Det er jo også skattelettelse. Kommunen, Rigionerne og Staten bruger jo også en masse strøm og varme,
Fokus skal være at kommunen, Råd % Etat, laver færre fejl og ændrer nogle sædvaner.
Det er helt forkert man ikke kender landes lov.
Og man bidrager med NADA med løsninger. I går der var en, der allernådigt kunne godkende 2 x solceller.
Er det sponseret af biavler foreningen?