Den 23. april inviterer EUC Nord og SOSU Nord til MiniSkills – en levende og inspirerende optakt til DM i Skills i Hjørring den 22. – 26. april 2026.
MiniSkills giver 7. klasses-elever en unik mulighed for at prøve kræfter med alt fra byggeri og sundhedsopgaver til gastronomi og teknologi.
Det bliver en dag fyldt med spænding, praksisfaglige opgaver og engagerede unge mennesker, der måske står med deres fremtidige erhverv i hænderne.
700 elever fra hele Hjørring Kommune dykker denne dag ned i fremtidens erhvervsuddannelser og får hænderne i faget.
Dagens højdepunkt er en særlig markering af, at nedtællingen til DM i Skills 2026 i Hjørring begynder. Nedtællingen sættes i gang klokken 11.45-12.15
OL-flammen tændes hvert fjerde år i god tid for de olympiske sportslege, og EUC Nord tænder den 23. april i samme ånd et officielt nedtællingssur, hører fra tidligere Skills-deltagere og samler 700 elevers faglige drømme i en kunstinstallation skabt af en lokal kunstner.
Hele arrangementet på EUC Nord og SOSU Nord i Hjørring er onsdag den 23. april 2025 klokken 08.30-15.

Skills-begrebet er indført for at øge stoltheden ved at være dygtig til sit fag. Det skal være attraktivt at være en kompetent faglært.
Den alvorlige baggrund er, at Danmark i har stærkt behov for flere faglærte. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventes der i 2030 at mangle omkring 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.
DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser. Omkring 300 deltagere konkurrerer om, hvem der er dygtigst til deres fag i 47 forskellige kategorier.
Kristian Bak Hansen, EUC Nord og Hæstrup Murerforretning, vandt både DM og VM i skills 2024 i kategorien ”flisemurer”.

Søndag aften den 15. september 2024 kunne den 22-årige flisemurer lade sig hylde øverst på podiet til medaljeceremonien for Worldskills – verdensmesterskaberne for unge faglærte – på OL-stadionet Groupama Arena i franske Lyon. Danmark havde fået en ny verdensmester. Læs mere hos 3F.
Ved DM i skills i 2024 i Roskilde var der 67.000 besøgende. Forventningerne til mesterskaber i Hjørring er et besøgstal i nogenlunde samme størrelse.
Der er ikke DM i skills i 2025, da Europamesterskaberne EuroSkills 2025 afvikles i Herning i september.
For Erhverv Hjørring er ”kompetent arbejdskraft” er vigtig mærkesag, og derfor bakker erhvervsforeningen helt og fuldt op omkring skills-arrangementerne.