Michael Fischer (22,13) leverede en meget god indsats. Da modstanderen havde temmelig travlt så det bare ikke ud af så meget. Slutfacit blev således et meget stort nederlag.
Jens Kallehauge (18,28) kom fint fra land. Som kampen skred frem mistede han desværre mere og mere fodfæste, hvorved initiativet tippede over til modstanderens fordel. Herfra blev det således en meget svær opgave. Sluttelig endte det da også med et nederlag.
Joakim Nielsen (15,14) blev fra start sat under et voldsomt pres. Dette raid kom han sig aldrig over. Således måtte han, efter en indsats langt under middel, indkassere et koloenormt stort nederlag.
Jesper Holmberg (46,15) leverede ikke de store pointmæssige eksplosioner. Alligevel formået han at sætte sit tydelige præg på opgøret. Således lignede det kortvarigt en sejr. Men i efterstødet fik modstanderen bragt balance i regnskabet. Derfor blev slutfacit at dysten endte remis.
Serie 2 har på hjemmebane spillet mod Vrå.
Resultatet blev en meget stor sejr på 7-1.
Erik Brogaard (8,82) lagde fint fra land. Som seancen skred frem kom der dog grus i maskineriet. Han halsede nu langt bagefter. Værktøjskassen blev gennemrodet. Lidt efter lidt kom han således tilbage i opgøret. På opløbs siden gik han forbi. Spurten var dog sat for tidlig, så slutfacit blev derfor meget passende remis.
Niels Michelsen (7,69) var absolut ikke prangende i sit spil. Alligevel tog han hurtigt teten. Da modstanderen ikke leverede det store pres, kunne han således stille og roligt trille en yderst komfortabel sejr i hus.
Bo Engmann (11,53) tog del i et særdeles velspillet parti billard. Stor spænding om udfaldet var der tillige, så hvad kunne tilskuerne ønske sig mere. Det tætte opløb holdt sig helt hen til afgørelsens time. På yderste mandat lykkedes det nemlig sluttelig at hive en meget smal sejr i land.
Casper B. Caspersen (16,66) leverede en rigtig flot indsats. Trods ganske gode forsøg lykkedes det bare ikke at trække afgørende fra. Gennem den første og anden sekel var der således close race. På sidste vending blev der dog sat trumf på. Med en serie på 76 tog han således det afgørende skridt mod sejren. Modstanderen kapitulerede, og i den følgende indgang blev der på flotteste vis lukket. Altså en fantastisk flot sejr.
Old boys hold 1 har på hjemmebane spillet mod Asaa 5.
Resultatet blev en meget flot sejr på 6-2.
Jens Dalsgaard (5,33) ydede en rigtig flot indsats. Modstanderen fulgte trop. Herved kom han til at slide meget hårdt i det, før han sluttelig kunne hive en smal sejr i land.
Gunnar Muhlig ((4,19) fik aldrig gang i det polerede spil. Således kom han meget hurtigt i den jagende rolle. Noget der ikke passede ham særlig godt. Slutresultatet blev således et klart nederlag.
Poul Erik Thomsen (6,51) strøg ud af startboksen i et hæsblæsende tempo alt imens modstanderen sad uhjælpelig fast .i det mudrede startområde. Der blev holdt fokus hvorfor seancen udviklede sig til noget der lignede spil til et mål. Slutfacit for opvisningen blev da også en total overlegen sejr.
Kjeld H. Jensen (9,29) leverede en ganske flot indsats. Hurtigt tog han resolut teten. Således havde han gennem hele spillet altid mindst en fod foran. Fra opløbssvinget trådte den store rutine i karakter. Således kunne han sluttelig trille en sikker sejr i hus.
2-mands hold 1 har på udebane spillet mod Tårs 2.
Resultatet blev noget skuffende kun uafgjort 2-2.
Egon Jørgensen (3,57) fandt ikke frem til det rigtige gear. Således blev spillet noget usammenhængende, Alligevel formåede han på vigtige tidspunkter at få sat point ind på kontoen. I slutfasen havnede han dog i alvorlige problemer. Ved en kraftanstrengelse fik han dog stumperne redder i land. Således blev det sluttelig til en meget smal sejr.
Michael Fischer (7,64) havde ikke de pludrende tilskueres støtte. Samtidig virkede han en smule udbrændt, hvorfor det kneb med koncentrationen. Modstanderen bombede der ud af, hvilket naturligvis heller ikke gjorde situationen bedre. Trods gode forsøg lykkedes det på intet tidspunkt at indhente det forsømte. Facit blev, efter en indsats langt under middel, således et alt for stort nederlag.
Fri carambole hold 1 har på udebane spillet mod Asaa 2.
Resultatet blev uafgjort 2-2.
Bo Engmann (1,77) var virkelig opsat. Således gik han meget frisk til opgaven. Modstanderen kunne slet ikke følge med i dette raid, hvorfor det hurtigt blev en ensidig forestilling. Dampen blev holdt oppe. Sluttelig kunne han således veksle en overbevisende indsats til en meget sikker sejr.
Casper B. Caspersen (0,77) .fandt desværre ikke frem til tidligere tiders storspil. Dette blev straks udnyttet af modstanderen. Det blev nu nødvendigt at forcere spillet. Det var bare ikke til det bedre. Efter en noget flad indsats, måtte han derfor sluttelig indkassere et mærkbart nederlag.
I individuel fri carambole klasse B har Bo Engmann (1,52) været i Brønderslev for at spille første runde.
Han gik særdeles frisk til opgaven. Således fik han ram på det meste. Dette gjorde at han med en serie på hele 17 point kunne sætte ny personlig rekord. Den flotte serie banede ligeledes vejen til en meget sikker sejr. Gennemsnit 1,46.
I den følgende kamp holdt han fast i konceptet. Selv om han denne gang nøjedes med en serie på 9 point holdt han sig konstant i front. Med et gennemsnit på 1,59 blev det således til en ny flot sejr.
Med maksimumpoint blev det derfor en klokkeklar adgang til næste runde.
Når flaget er hejst er der aktivitet i klubben, så har du bare lyst til at dyrke fællesskabet og dermed det sociale i klubben, så kig op i vores flotte lokaler over Superbrugsen i Nørregade. Er du gangbesværet eller bare ked af trapperne, så tag en gratis tur med vores “liftbus”. Vi er altid klar med en kop kaffe og en god snak om billard.
Resultater og aktuelle stillinger for de spillede kampe finder du på www.billardresultater.dk ligesom klubbens hjemmeside www.sindalbillard.dk sikkert også kan give dig yderligere oplysninger.