Torsdag og fredag er ugens bedste dage for Malthe Frederiksen. Her er han nemlig i praktik som vicevært.
Det er Hjørring Kommune samarbejde med mere end 100 virksomheder om tilbuddet Ungegarantien, som gør det muligt, at Malthe og andre unge med forskellige udfordringer kan blive tilbudt en praktikplads i kortere eller længere tid.
– Jeg synes, at det er sjovt at prøve noget forskellige og ikke bare sidde over på skolen og kigge i en bog, siger Malthe Frederiksen.
Han er en af knap 50 unge i Hjørring Kommune, som det seneste halve år har kombineret skolen med en praktikplads. Tre dage om ugen følger han undervisningen i 7. klasse på Hjørring Skolen, og to dage om ugen er han i praktik hos BoVendia.
Skoledag med vanskeligheder
Malthe har autisme og ADHD og derfor er fem skoledage om ugen er svært for ham.
– Nu er jeg ordblinde, og det er svært for mig at læse og sidde på stolen i så lang tid, siger Malthe Frederiksen.
Boligselskabet BoVendia er en af mere end 100 virksomheder, som er med i Ungegarantien i Hjørring. Her forpligtiger virksomhederne sig til at hjælpe de unge og tilbyde dem en praktikplads. Hos BoVendia er direktør Johnny Jensen glad for ordningen, som giver noget til både de unge og virksomhederne.
– Den her kombination tror jeg er superstærk for de unge mennesker, hvor de kommer ud og gå med nogle voksne mennesker, som tager sig af dem og lære dem om arbejdsmarkedet, siger Johnny Jensen.
Malthe er blevet gladere
Hos BoVendia i Hjørring er Søren Pedersen kontaktperson for Malthe, og de to dage han er i praktik hos BoVendia, følger han Søren Pedersen. Sammen laver de store og små opgaver i lejlighederne på Nørrebro i Hjørring.
– Jeg tænker, at jeg kan give Malthe det med herfra, at han har haft en bedre dag end i skolen, og som han selv siger, så glæder han sig helt vildt til det, og det værste, som kan ske er, at en praktikdag bliver aflyst, siger Søren Pedersen.
Malthe har nu været i praktik hos BoVendia i 13 uger. 13 uger som har gjort en stor forskel for ham.
– Jeg har kunne se en dreng, der er i bedre trivsel. Han er mere glad, og han kan bedre overskue dagen i skolen, når han er i skolen. Han har mere tro på sig selv, og han kan noget, siger Malthes mor Anja Frederiksen.
Siden Hjørring Kommune vedtog den såkaldte Ungegaranti sidste år, som hjælper unge med forskellige vanskeligheder har mere end 100 unge været i et kortere eller længerevarende praktikforløb.
– Man må sige, at jeg er mere glad. Vi griner meget og fortæller hinanden nogle jokes, siger Malthe Frederiksen.