Kære alle!
2020 bliver godt nok et år, vi ikke lige glemmer foreløbig, den 11.marts, hvor både statsministeren og dronningen måtte lukke Danmark ned, selvom det var barskt, har det senere vist, at det var det rigtige at gøre.
Det er også den strategi, man har fulgt siden, at det er folkesundheden der har højeste prioritet, for hvis vores sundhedssystem først bryder sammen, så har vi mistet kontrollen over, hvem der skal leve eller dø.
Derfor er jeg også taknemlig for, at det er Mette Frederiksen der har påtaget sig opgaven med at få Danmark så sikkert som muligt i gennem den værste krise siden anden verdenskrig. Heldigvis er det lykkedes at gennemføre den nødvendige lovgivning med meget brede flertal, tak for det.
Desværre har mange lidt under nedlukningen, især økonomisk er virksomheder og deres medarbejder blevet hårdt ramt, derfor har vi også lavet hjælpepakker der har kunnet holde hånden under virksomhederne og deres ansatte, alligevel er der blevet 50.000 flere arbejdsløse – dem skal vi hjælpe videre med en højere sats, når de opkvalificere sig. Men jeg er også bevidst om at der er andre omkostninger end de økonomiske, forsamlings forbuddet gør jo, at vi ikke kan mødes som vi plejer i festligt lag, men også besøg på sygehus og plejehjemmene er der restriktioner, ja selv den sidste afsked kan heller ikke gennemføres med fyldte kirker.
Jeg har fået hundredvis af henvendelser virksomheder, brancheorganisationer og private, der alle er blevet ramt af Covid 19 – og jeg har prøvet at hjælpe så godt, jeg har kunnet, det er vigtigt at kunne bringe alle de synspunkter ind i debatten på Christiansborg, kun på den måde kan vi sikre den rette hjælp til dem, som lider. Mette sagde at hun nok ville komme til at begå fejl, fordi vi stod i en situation som ingen havde prøvet før, og det skete så i Minksagen, nu er der rettet op på det, dog mangler der erstatning til avlerne, det skal de have, det er jo første gang, vi har lukket et helt erhverv ned, og så skal vi hjælpe dem videre. Trist men nødvendigt.
Vores fællesskab har jo vist sig igen, at være det kit, der holder vores land sammen, det har vi brugt til at lave en god udligningsordning, gode regions og kommuneaftaler, udbygge velfærden med en grøn Finanslovs aftale. Mettes svendestykke bestod i at lave en ret til tidlig pension for Arne og alle hans nedslidte kollegaer så de kan gå på pension 3 år før de når pension alderen, det lykkedes selv midt i coronan pandemien, har vi holdt vores løfter, og hvis man tror på både nisser og meningsmålinger, så går det ik` så ring endda.
Det skal nok blive godt igen, nu ser vi frem til, at vi kan blive vaccineret mod covid 19, det er den rigtige vej at gå for at få normaliteten tilbage igen. Men indtil til da, hold ud og hold sammen, selv om vi må gøre det hver for sig.
Din tillidsmand på Borgen
Bjarne Laustsen
Socialdemokratiet