Hele uge 6 står i sundhedens tegn for fase 1. I uge 7 har eleverne i fase 1 i forlængelse heraf faguge.
I dag skulle elverne i 2. klasse derfor afprøve tennis. I går var det svømning. Mette Løndahl og Lone Nedergaard havde lavet en aftale med Erik Jan fra Hirtshals Tennisklub.
Den garvede tennisspiller skulle denne dag være instruktør for klasserne. Klassen blev først delt i piger og drenge. Pigerne skulle sammen med Erik Jan lave forskellige øvelser med en speciel ketcher, mens drengene afprøvede hockey med en ligeledes særlig stav sammen med lærer Jakob Gislund.
Desuden skulle et hold drenge kaste med ærteposer Et tredje hold af drenge kastede bolde i kasser. Derefter byttede piger og drenge.
En helt igennem skøn og lærerig dag, fastslår Jakob Gislund.