Hjørring Kommune har vi fokus på at skabe og understøtte inkluderende børnefællesskaber og prioriterer et forældresamarbejde, som er præget af dialog og gensidig respekt.
I sidste uge havde Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen derfor arrangeret tre spændende og inspirerende temadage med konsulent og forsker Gro Emmertsen Lund, som blandt andet har forsket i usynlige eksklusionsprocesser i skolen.
Mandag var lærere og pædagoger i kommunens børnehaveklasser og 1. klasser inviteret, tirsdag mødtes alle skoleledere og distriktsskoleledere i almen- og specialområdet og den musiske skole og onsdag var 150 medarbejdere i Børne- og familieområdet samlet.
Temadagene bød på oplæg og gruppedrøftelser med det fokus at give alle et fælles sprog og et fælles vidensgrundlag, så alle bliver endnu bedre til at samarbejde om pædagogisk praksis og understøtte forældresamarbejde og stærke inkluderende børnefællesskaber.
Kilde: Hjørring Kommune.