Mandag aften holdt Landsbyforum årets første møde i Kulturboksen i Bindslev. Et spændende sted, som lokale ildsjæle i BTI står bag. Med stort engagement og vedholdenhed har de skabt et moderne fitnesscenter og mødested i en tidligere bankbygning midt i Bindslev.
På mødet i Kulturboksen bevilgede Landsbyforum støttemidler til forskellige vedligeholdelsesprojekter, bl.a. Byens Hus i Vrensted, som fik støtte til at udskifte gamle, udtjente caféborde. Har man projekter i sin landsby, som trænger til at blive vedligeholdt, kan man læse, hvordan man søger støtte fra Landsbyforums vedligeholdelsespulje lige her: Ansøgningsskema til Landsbypuljen
Landsbyforum har desuden fået to nye medlemmer, så nu er Vidstrup og lokalområdet Tversted, Uggerby og Tuen igen repræsenteret i Landsbyforum. Det er de andre medlemmer glade for. Man håber, at alle lokalområder kan blive repræsenteret. Det kan du tjekke det her: Landsbyforum
Går du med ideer til projekter i dit lokalområde, så er du velkommen til at kontakte formand for Landsbyforum Poul Berg og høre om mulighederne.


