14 måneder. Så længe skal du vente på svar, hvis du har en ankesag hos Udlændingenævnet. Derfor får de alvorlig kritik for sine lange sagsbehandlingstider.
TV2 Nord har fortalt i flere indslag, hvordan adskillige nordjyske familiers liv er sat på standby, mens de venter på at få deres sager behandlet. Lige nu er sagsbunkerne hos Udlændingenævnet på cirka 4000 sager, hvor borgere har klaget over afgørelser fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet er den klageinstans, som skal afgøre, om der er sket fejl i afgørelserne eller ej.
Problematisk for menneskeretten
Professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Halleskov, der er ekspert i både offentlig forvaltning og menneskeret, er kritisk overfor de lange sagsbehandlingstider i nævnet:
– Sagsbehandlingstid er en stor udfordring for mange offentlige myndigheder, og det er problematisk både efter dansk forvaltningsret og menneskeretten, skriver Louise Halleskov til TV2 Nord.
Det nordjyske folketingsmedlem for Enhedslisten Peder Hvelplund er enig i kritikken
– Spørgsmålet om sagsbehandlingstider handler om, at vi har et system, der er så fyldt med rigide regler, at der opstår fejl. Den måde, man behandler sagerne på både i Udlændingestyrelsen og i Udlændingenævnet, bærer præg af, at der ligger et politisk pres i forhold til, at der skal være en stram politik, og der skal administreres benhårdt i forhold til de her sager, siger Peder Hvelplund.
Hos de konservative er der opbakning til, at sagsbehandlingstiderne skal ned, så de berørte familier hurtigere kan få vished for deres fremtidige situation, og folketingsmedlem Per Larsen mener, regeringen bør løse det ved at afsætte flere ressourcer til at behandle afgørelserne.
– De 14 måneders sagsbehandlingstid er jo et spørgsmål om at sætte nogle flere ressourcer af, så der kan vi jo bede regeringen om simpelthen at sørge for, at vi får de sagsbehandlingstider bragt ned, for det er helt urimeligt, siger Per Larsen fra de konservative.
Kilde: TV2 Nord.
Det gælder også andre ting og sager.
Noget af dette er aldeles selvskabt af, Vi ikke vil have flere ind, hvorfor der er skabt tåbelige regler helt ned til at konen skal udvises til Syrien og er sikker, fordi hun ikke kan blve taget som soldat.
Den er jo fx lodret i modstrid med den vedtagne familiesamenføring og er idag brugt som familieadkillelse.
EU har ikke gjort det bedre.Også her har dansk lovgiving inkluderet den i en lumret version af transkriptiner af værste slags.
Min egen holdning har været klar siden imkr 1970. Vi skal tage de, der kan bruges til noget eller viser, de kan.
Ud over dette, så skal Vi kun tage dem, Vi er tvunget til. Et meget løst slag på tasken ville så give, at Vi idag havde omklring 5%, der klarede sig ganske udmærket fremfor lidt over 50% i højkonjuktur.
Jeg mener til enhver tid, at man i lighed med eksamen, kan tjene/fortjene sig til at statsborgerskab og opholdtilladelse. Dey kan ikke være meningen, man ikke kan blve danser, fordi man ikke kneder navnet på een aller anden sjælden os.
Sagen er den enkle ved dette og andre sager, de skal behandles, så færre anker.
Ankerne bliver så også lettere at forstå og dømme.
Man burde lade fx Louise Halleskov lave reglerne og en længere periode slet ikke udanne jurister og politter. Ligeledes bør man lade en række slags lovgivningsområder i fred i mindst 2 år, før man ændrer nogetsomhelst af uduelige regler fra folketinget.