Af Yonetan Mehari
Skriveholder
Vrå Højskole
Vrå Højskole har en elevgruppe med et internationalt snit. Du kan på højskolen møde elever fra
Danmark, USA, Asien, Europa og Afrika. En af dem er Yonethan fra Eritrea, der præsenterer sig
selv i denne artikel
Jeg hedder Yonetan Mehari Gebremedhin. Jeg er 19 år og er født i Eritrea, hvor jeg og min familie
flygtede fra. Vi boede to år i et telt i en flygtningelejr og fik kun få ting med os fra Eritrea. Det var en
utrolig lang ventetid, før vi endelig kom til Danmark.
Den første, der kom til Danmark var min far. I dag bor jeg sammen med ham og resten af min
familie i Frederikshavn. Vi bor i en lejlighed, og min far arbejder på havnen. Mine brødre og jeg har
gået på sprogskole, det var dejligt at være sammen igen i familien, men det nye land og sprog er
svært.
Det var min sproglærer fra Frederikshavn, der fortalte mig om højskolen. Jeg kom her til for at lære
dansk og for at tale sproget. Jeg er glad for, at jeg er kommet her.
Jeg skal være i Vrå indtil sommer, derefter skal jeg på FGU (Forberederende Grunduddannelse
red.)
I fremtiden vil jeg gerne være elektriker. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder.
Yonetan Mehari er en del af journalistik- og skriveholdet på Vrå Højskole.