Fortuna har føjet endnu en amerikaner til sin ligatrup.
Den 24-årige Kelly Ann Livingstone er allerede med, når der trænes og varmes op til sæsonen. Der er endnu tre træningskampe tilbage, inden der spilles i Gjensidige Kvindepokalen mod Brøndby den 11. marts, og det går løs i Gjensidige Kvindeligas slutspil den 1. april hjemme mod FC Thy-ThistedQ.
Kelly Ann Livingstone, der kommer fra Glen Ridge i New Jersey, befinder sig bedst i midterforsvaret, hvorfra hun også skal operere på Fortuna-Holdet.
Hun kommer til Fortuna via Georgetown University og Gotham FC. Og hun har gennem 2022 været totalt fokuseret på, at udvikle sig som professionel spiller.
Det har hun nu chancen for i Fortuna!