Holmberg Handel deltager i denne weekend i det store kræmmermarked i Arena Nord i Frederikshavn, hvor der kommer rigtig mange besøgende. Det lukker søndag klokken 15.
Lørdagen var god på markedet også for Holmberg Handel, som blandt mange andre havde besøg af Nordsøpostens udsendte.
Doris og Ove har en stor stand på markedet i Frederikshavn, for der er mange varer lige fra 250 forskellige krydderier fra hele verden, garn fra flere lande, knapper og meget mere.

– Vi har altid nyheder både i butikken på Vandværksvej i Hjørring og på de mange markeder og messer, vi deltager i. Det er for eksempel specielt lækkert garn til de mindste, og så er der lige kommet nyt garn fra Færøerne, Navia Fipa, som også kan købes hver tirsdag og onsdag klokken 10-18 i butikken, fortæller Doris.
– Vores store udvalg af alverdens krydderier er meget populært, og du kan få til alt lige fra dessert til den stærkeste chili, forklarer Ove.


