Fredag og lørdag indtager DJ Tom Michael Jensen fra Magic Pop Disco igen scenen og disker op med
Oldies But Goodies i Jye’s Bagbutik.
Det er som bekendt rigtig god musik, fra før verden gik af lave. Tom Michael er også kendt for et bredt repertoire og efterkommer stort set alle ønsker.
– Jeg glæder mig til at vende tilbage til bagbutikken. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor jeg efterhånden har fået mange gode musikvenner blandt stamgæsterne. Her får jeg altid masser af gode musikønsker og ris og ros med et glimt i øjet, lyder det fra Tom Michael Jensen.
Der er således god grund til at kigge indenom for en god weekend, hvor musikken både fredag og lørdag starter kl. 18.30 hos Jye’s Bagbutik i Hirtshals.