Torsdag klokken 9 åbnede ØnskeBørn Hjørring i nye lokale på Hvidevold i det tidligere Kontor og Papir i samme rundkørsel som den tidligere butik.
Trods den fysiske korte afstand er det nye Ønskebørn milevidt fra det tidligere, som også var en flot og spændende butik med fokus på de yngste.
De kalder det selv Børneunivers ØnskeBørn, og det er da også et spændende univers og en stor og flot indrettet butik med alverdens skønneste varer til de små størrelser.
– Vi har glædet os så meget til at åbne dørene, og vi er stolte af det nye børneunivers ØnskeBørn Hjørring. Vi håber, at rigtig mange vil fejre det med os på åbningsdagen og i fremtiden. Der er mange gode tilbud, der gælder torsdag, fredag, lørdag og søndag eller så længe lager haves, siger ejerne Sanne og Martin.
– Vi har knoklet vanvittigt for at komme i mål. I den nye ØnskeBørn har vi udvidet med flere områder heriblandt vores børnemøbler, legeplads, puslerum i forbindelse med toiletterne og meget mere.
– Vi kommer til at vise endnu flere af de fine møbler fra Troll, som inspirerer til mange muligheder afhængig af barnets behov og med priser, hvor alle kan være med. Så kom ind og hent inspiration til en løsning, der passer ind hjemme hos jer.
Det har naturligvis været lidt med blandede følelser at skulle flytte fra de tidligere lokaler på Frederikshavnsvej.
– Det vidt vemodigt efter så mange år, som for os er 10 år og for nogle af vores søde ansatte endnu flere år. Vi trøstes af at vide, at det er blevet endnu bedre på den anden side af rundkørslen.
Sanne og Martin fortæller også, at det nye Børneunivers ØnskeBørn i Hjørring er Jyllands største af de 26 butikker i kæden Ønskebørn og den eneste i Vendsyssel.

Om Ønskebørn
Der er ikke noget, der betyder mere for dig end dit barns velvære og trivsel. Sådan er det også for ØnskeBørn. Forældre med småfolk har en stor opgave foran sig, men der er hjælp at hente.
Hver dag gør vi vores bedste for at hjælpe dig og dit barn på rette vej. Vi rådgiver og vejleder, og kan vi gøre det lettere og sjovere for jer at være forældre, er vores mål nået. ØnskeBørn står for service, kvalitet og faglig viden, og så er vi altid klar til at tage hånd om jer.
Siden ØnskeBørn blev etableret i 2001, har vi betragtet det som vores vigtigste opgave at få vores kunder til at føle sig trygge som forældre. Vi giver altid en god og personlig vejledning, både i de fysiske butikker og på webshoppen.
Vi er en frivillig dansk kæde af større butikker med et stort udvalg af produkter, der gør det sjovere og lettere at være forældre til småfolk. Siden begyndelsen har kæden haft succes, og det skyldes ikke mindst, at alle butikker stiller en udstrakt service, et stort udvalg og faglig viden til rådighed for forældrene.
Vi gør alt, for at du kan finde netop det, der passer til dine ønsker og dit barns behov. Det store udvalg dækker mange aldersgrupper, og du kan vælge mellem økonomisk fordelagtige produkter og markedets bedste og mest eksklusive.
Vi synes, at børn er sjove, og derfor tager vi dem alvorligt. Det afspejler sig også i vores mange servicetilbud, der gør det endnu sjovere og lettere at være forældre til småfolk.
Målet er at give dig den korrekte dokumenterede information, så du kan træffe det rigtige valg for dig og dit barn. Vi anbefaler, at du besøger os i butikkerne og får den rette vejledning netop efter jeres behov og ønsker.
Kilde: ØnskeBørn