Hos det lokale bureau V∙Kysten er der godt gang i feriehusudlejningen, og de søger derfor lige nu endnu flere feriehuse til udlejning.
– Vi tager hul på vores femte udlejningssæson, og selvom verdenssituationen har budt på flere uforudsigeligheder de senere år, har det heldigvis ikke lagt en dæmper på folks lyst til sommerhusferie – tværtimod, fortæller indehaver, Vivi Schlie.
V∙Kysten har især mange gæster fra vores tyske naboland, og tyskerne er vilde med Vesterhavet, den rå natur og den nordjyske ro. De er også glade for at ankomme til et rent og indbydende feriehus, og netop rengøringsdelen er en af V∙Kystens styrker, og det bemærker og italesætter gæsterne.
Bureauet gør også altid lidt ekstra ud af, at man som gæst får en god og behagelig start på ferien. ”Vi har helt fra begyndelsen bestræbt os på, at feriehusudlejning hos os skal være personligt, og det er nok især dét, som sikrer os mange gengangere blandt gæsterne og den tætte relation til vores husejere”, afslutter Vivi Schlie.
Har du et sommerhus, du overvejer at udleje? Bliv klogere på V∙Kystens koncept i filmen ovenfor.