Lørdag skal man fortsat holde tungen lige i munden bag rattet, hvis man i bil bevæger sig ud i snemasserne, idet især villavejene, men også de mindre landeveje stadig er problematiske efter fredagens snefald.

Allerede tidligt denne bidende kolde, men usædvanligt smukke lørdag morgen var der imidlertid andre på færde end netavisens udsendte og snerydderne, idet vinterbaderne sad og nød en opstrammer efter den kolde dukkert klokken 7 ved Husmoderstranden.

Allerede klokken 8 er næste det hold fra vinterbaderklubben De kolde piger og drenge imidlertid klar til det kolde, men angiveligt livgivende gys i bølgen blå ved Husmoderstranden.
Begrebet vinterbadning giver minsandten i disse dage rigtig god mening!


