Lørdag den 11. marts åbnede udlejningsbureauet DanCenter i Tversted nyt kontor, som skal dække sommerhusområderne i Tversted og Kjul Strand.
– Vi har haft en rigtig god åbning af kontoret og er blevet taget godt imod. Vi glæder os til at servicere såvel vores rigtig gode husejere samt de mange lejere, der kommer i husene. Vi har allerede fået en del henvendelser fra nye husejere, der gerne vil leje deres sommerhus ud hos DanCenter.
– Vi håber selvfølgelig på mange flere henvendelser fra alle husejere, der gerne vil vide mere om, hvad DanCenter kan tilbyde, siger Niclas, som er en af medarbejderne på det nye kontor.
– Vi vil rigtig gerne have et super godt og tillidsfuldt samarbejde med alle husejere, supplerer en anden medarbejder på kontoret i Tversted, Lene.
– Tversted er for os et rigtig spændende område, som vi er stolte over at være repræsenteret i. Vi ved jo af erfaring, at der er mange sommerhusejere i husene fra nu og til og med påsken. Vi er i hvert fald godt gearet til at modtage alle interesserede på vores nye lokation, fortæller Thomas Jehrbo Damkjær, der er afdelingsleder i DanCenter Tversted/Hanherred/Blokhus/Løkken.
– Vi arbejder tæt sammen med vores nabo i Tversted, ejendomsmæglerfirmaet Hedegaard Madsen, og vi har allerede skabt en god, afslappet og hyggelig atmosfære på kontorene i den tidligere købmandsbutik på Østervej.
– Niclas og Lene som bliver de primære DanCenter medarbejdere i Tversted. De kommer begge fra en tid på både DanCenters kontor i Blokhus og i Løkken, hvilket er med til at danne rammerne for en stor forståelse for samarbejdet med alle husejere.
De glæder sig begge rigtig meget til den nye hverdag.
– Vi håber selvfølgelig også på en god vækst af nye sommerhuse, og vi ser frem til at lære masser af nye huse og husejere at kende.