Brænder du for at yde den gode service und sprechen Sie auch Deutsch? Så er det måske dig, de søger hos V∙Kysten Feriehusudlejning.
Som ferierådgiver er din primære arbejdsopgave at servicere V∙Kystens gæster både på telefon, e-mail og ved personligt fremmøde. Dertil kommer en vifte af administrative opgaver, der vedrører gæsternes ophold både op til ankomst og efter afrejse.
Om dig:
– Vi forestiller os, at du er imødekommende, tillidsskabende og nyder dialogen med andre mennesker. Vi har en overvejende andel af tyske gæster, og det er derfor et must, at du kan begå dig på tysk. Erfaring fra branchen er en fordel, men det er ikke afgørende for vores valg af kollega. Vi skal nok sørge for, at du er godt klædt på til at håndtere dine arbejdsopgaver, lyder det fra indehaver Vivi Schlie.
Om V∙Kysten:
– Vi er et lille men ambitiøst team, der hver dag sætter en ære i, at både gæster og husejere oplever os som et professionelt, serviceorienteret bureau, der møder folk i øjenhøjde. Du kan glæde dig til en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Vi har hver især vores kompetenceområder, men vi er først og fremmest et team, og det betyder, at vi gerne hjælper, hvor behovet er, uddyber indehaveren hos V∙Kysten.
Hos bureauet er der højt til loftet, og du vil få gode, engagerede kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø. Der er sjældent langt fra tanke til handling, og man er meget åbne over for tiltag og idéer, der kan gøre oplevelsen hos feriehusudlejningen endnu bedre og skille dem ud som et særligt godt bureau.
Stillingen er deltid med start d. 1. maj 2023 eller efter nærmere aftale. Der må forventes weekendarbejde i højsæsonen, som kan give større fleksibilitet i hverdagen og resten af året.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning til dem på info@vkysten.com. De behandler ansøgninger løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indehaver Vivi Schlie på tlf. 52396252 eller e-mail info@vkysten.com.
Link til tidligere artikel
Fuld fart på feriehusudlejningen hos det lokale bureau V∙Kysten