Mens pædagogmanglen hastigt breder sig i daginstitutionerne, styrtdykker pædagoguddannelsens popularitet fortsat.
2513 kommende studerende har i år søgt pædagoguddannelsen som 1. prioritet via kvote 2. Det svarer til et fald på 10 procent siden sidste år – og 37 procent siden 2019.
Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
”Det er virkelig dramatisk, at faldet fortsætter. Og endnu engang må vi indtrængende appellere til regeringen: Vi har brug for en uddannelse, som er så god, at alle pædagogstuderende fortæller deres venner og familie om, hvor spændende det er at uddanne sig til pædagog. Uddannelsen skal simpelthen have mere prestige siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Venter stadig på reform
Hun undrer sig over, at regeringen nøler med en tiltrængt reform af pædagoguddannelsen halvandet år efter, at en slutevaluering af uddannelsen konkluderede, at pædagoguddannelsen ikke klæder de studerende godt nok på.
Op til folketingsvalget i 2022 var der bred politisk opbakning til, at pædagoguddannelsen stod forrest i køen, når det gjaldt uddannelsespolitiske reformer.
”Udfordringerne er velkendte, og politikere på stribe har sagt, at de vil gøre noget ved sagen. Alligevel venter vi stadig på den reform af pædagoguddannelsen, som skal løfte både økonomien og kvaliteten på uddannelsen. Der er brug for flere undervisningstimer, styrket fokus på pædagogik og på kreative og praktiske fag og for bedre feedback og praktikforløb”, siger Elisa Rimpler.
Vigende søgning er velfærdsgyser
Pædagoguddannelsen står til at miste sit midlertidige bevillingstilskud ved udgangen af året, og er i forvejen en af de uddannelser med det laveste taxametertilskud. Konkret er der brug for et trecifret millionløft af uddannelsen, for at sikre den kvalitet, som skal gøre uddannelsen til et attraktivt valg for flere unge, vurderer BUPL.
”Vi kommer til at mangle 14.000 pædagoger i 2030. Den vigende søgning til pædagoguddannelsen er en velfærdsgyser, for lykkes vi ikke med at vende udviklingen, forsvinder fagligheden ud af daginstitutioner og fritidsinstitutioner, og det bliver børn og unges trivsel og udvikling, det går ud over”, siger Elisa Rimpler.
De fleste kommende pædagogstuderende søger som regel uddannelsen via kvote 2, og derfor er ansøgertallene en betydelig indikator for, hvor stor søgningen og dermed også optaget på uddannelsen bliver i år.
Det er noget prut at læse om.
Det faktuelle er, at man ikke vil give en række kernebrancher gode løn og arebjdsvilkår.
Og dog.Ineffektiviteten hersker også. Gode eksempler er fra både Vesthimmerland og Thisted kommuner, der meget vel kan komme til at ligne Hjørrings skoler.
Man har i årtevis hældt lønninger ud til lærere, der er beregnet til at undervise 20. Mne det har de så ikke haft.
En kvinde vistnok fra Ranum sagde: Jammen de koster kun 10 mio om året. Sådan er det ikke. Det faktuelle er, man hvert år i mange år har spildt millioner.
Man burde have ændret det efterhånden fx med gode flexbusser, som også dækkede de meget tyndt befolkede områder bedre. Eleverne bor jo allerede langvejs fra, når de skal komme til “centralskole.
Hendes skole har 54 elever. Det minder mig om Rakkeby, som havde 64 på8 klassetrin ved kommunedsammenlægningen, hvorefter der kom en tåbelig sammenklaskning og en flok snoldede små privateskoler.
Rakkeby havde så hele 16 elever på dobbelte klassetrin; men burde gennemsnitligt have 20. Lærerne skulle som minimum altså have 16 elever mere for at skrabemdellen gik op.
Udover dette var og er der naturligvis vedligeholdelse af næsten tomme skoler, som i det mindste skal holdes frostfri.
Og NEJ.
Det handler om prioritering “fra jord tilbord”, som man siger fra landbruget. Det samme i den gamle der bor en bager: Har man penge, kan man få.
Jeg vil mene at Danmark vil have gavn af 0 – vækst nogle år, så en række ting kan komme i orden.
Men næh nej.osse til mere billig vindmøllestrøm, for det er ikke pænt. Sådanne kunstige luxusbetragtninger bør være et klart fravalg, eller også skal man i det mindste holde op med at brokke sig, når man ikke har betalt og yder rettidig omhu. .