Der er fuld gang i generalforsamlingen hos Kreds Nord under Danmarks Fiskeriforening. Kreds Nord samler alle fiskeriforeningerne i Nordjylland.
Det er derfor et stærkt samarbejde mellem blandt andet Læsø Fiskeriforening, Strandby Fiskeriforening 1912-2012, Hanstholm Fiskeriforening, Hirtshals Fiskeriforening, Skagen Fiskeriforening og fiskeriforeningerne i Limfjorden.
Formand Claus Hjørne Pedersen kunne fortælle om travlhed i kredsen gennem 2022. Det drejer sig blandt meget andet om politikerbesøg, Food Festival og tæt kontakt til Nordjysk Fiskerikommune Netværk med borgmester Søren Smalbro fra Hjørring Kommune i front.
Søren Smalbro var også med til generalforsamlingen, samt fiskeriordførerne Bjarne Laustsen og Kristian Bøgsted, som var klar med interessante oplæg.
Kilde: Fiskeri Tidende.