Hjørring Kommune overholdt ikke loven i Bom-sagen

NordsøPosten er kommet i besiddelse af dokumentation, der sandsynliggør, at Hjørring Kommune ikke overholdt lov om social service i forbindelse med en betydelig del af tvangsanbringelsen af de tre søstre i Bom-sagen.

Et internt notat, som Hjørring Kommune har udarbejdet for byrådet, bekræfter, at de tre Bom-piger var anbragt mod deres og forældrenes vilje på grundlag af §58 i lov om social service. Men sammenholdes det interne notat med oplysninger, der fremgår af en såkaldt Forældre Kompetence Undersøgelse, er der noget, der ikke stemmer.

Det retlige grundlag var ikke på plads

For det første er det vigtigt at understrege, at forvaltningen ikke har hjemmel til at gennemføre en ufrivillig anbringelse for egen hånd. Afgørelser om ufrivillige anbringelser afgøres efter indstilling fra forvaltningen af det såkaldte børne og unge-udvalg. Et udvalg, der er sammensat af to medlemmer fra byrådet, en dommer og to sagkyndige. I akutte tilfælde kan formanden for børne og unge-udvalget træffe beslutning om en ufrivillig anbringelse uden om udvalget, men i så fald skal udvalget godkende beslutningen senest 7 dage efter afgørelsen.

Lov om social service er meget tydelig om, hvilke tiltag der skal være på plads, inden børne og unge-udvalget kan træffe beslutning om en ufrivillig anbringelse uden for hjemmet. Tiltagene er beskrevet i lovens §58 og §59. I §58 beskrives, hvilke faktorer der kan berettige en ufrivillig anbringelse, mens §59 beskriver de faglige krav, der er til forvaltningens indstilling til børne og unge-udvalget. Ifølge §59 skal der forelægge en børnefaglig undersøgelse, før børne- og unge-udvalget kan træffe beslutning om en ufrivillig anbringelse udenfor hjemmet. I Bom-sagen blev den først tilvejebragt den 7. november 2018. I perioden mellem den 29. juni og den 7. november 2018 var pigerne anbragt mod deres egen og forældrenes vilje, uden at der forelå et klart retligt grundlag.

Grundlaget for anbringelsen af Bom-pigerne

Som nævnt ovenfor kan børn og unge i akutte tilfælde tvangsanbringes uden, at anbringelsen er godkendt af det såkaldte børne og unge-udvalg gennem en såkaldt formandsafgørelse. Der blev imidlertid ikke truffet en formandsafgørelse i Bom-sagen. Forældrene accepterede nemlig en frivillig anbringelse, da de blev konfronteret med grove beskyldninger, der involverede deres børn.

Årsagen til, at forældrene valgte at samarbejde med kommunen, var, at børnene ellers ville være blevet fjernet på grundlag af en såkaldt formandsafgørelse baseret på den opståede mistanke.

Den 25. juni 2018 bliver de tre piger anbragt uden for hjemmet. Ifølge pressen var årsagen en anonym underretning, men det var ikke tilfældet. I hvert fald ikke ifølge det interne notat, som forvaltningen i Hjørring Kommune har udarbejdet til byrådet. Ifølge det kommunale notat ”skete anbringelserne i høj grad på baggrund af samtaler med pigerne”, samtaler, hvor det ifølge Hjørring Kommune kom frem, at pigerne angiveligt havde været udsat for vold.

På baggrund af disse samtaler anmeldte Hjørring Kommune pigernes far til politiet for vold den 29. juni. Knap to uger senere har politiet gennemført sin efterforskning og er nået til en anden konklusion end Hjørring Kommune.

Politiet frikendte pigernes far

Den 9. juli skriver Nordjyllands politi til pigernes mor, at pigerne er blevet videoafhørt i Børnehus Nord i Aalborg den 5.juni, og at der under afhøringerne ikke var fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at rejse sigtelse i sagen. Alle døtre forklarede, at de ikke var blevet udsat for vold af deres far. Hverken psykisk eller fysisk. Nordjyllands Politi understregede i brevet, at der ikke forelå nogen form for vidnesbyrd om vold. Ligesom der heller ikke forelå objektive oplysninger i form af fotografier eller lægelige oplysninger, der kunne understøtte mistanken.

På baggrund af den afklaring trak familien Bom naturligvis deres tilsagn til den frivillige anbringelse af pigerne tilbage. Dermed skulle pigerne være hjemsendt, medmindre Hjørring Kommune etablerede et akut grundlag for den ufrivillige anbringelse ved hjælp af en formandsafgørelse. Men der er ingen tegn på, at der blev truffet en formandsafgørelse, som kunne etablere et retligt grundlag for den ufrivillige anbringelse. Hverken i det interne notat, som forvaltningen har udarbejdet til byrådet eller det grundige sagsresume, som indgår i den Forældre Kompetence Undersøgelse, som en ekstern psykolog har udarbejdet for Hjørring Kommune. Ifølge pigernes far blev der heller ikke truffet en formandsafgørelse. Så det er svært at se, hvilket grundlag Hjørring Kommune havde for at anbringe pigerne udenfor eget hjem i perioden mellem den 29. juni og 7. november 2018.

Forvaltningen tilbageholdt oplysninger for ekstern psykolog

For at gøre slemt værre så lader det til, at Hjørring Kommune har tilbageholdt afgørende dokumenter for den eksterne psykolog, som udarbejdede den såkaldte Forældre Kompetence Undersøgelse. For det fremgår af undersøgelsen, at den eksterne psykolog anmodede familieafdelingen i Hjørring Kommune om alle foreliggende sagsakter vedrørende familien. Men en gennemgang af bilagslisten afslører, at Hjørring Kommune har udeladt sin kommunikation med Nordjyllands Politi.

Den eksterne psykolog har tilsyneladende ikke haft adgang til Hjørring Kommunes anmeldelse af pigernes far. Og heller ikke til politiets konklusion, som er en noget anden end den, som Hjørring Kommune nåede frem til.

Værst af alt har Hjørring Kommune tilsyneladende afskåret den eksterne psykolog fra at få adgang til de videoafhøringer, som politiet foretog af pigerne i samarbejde med Børnehus Nord.

Udefra set ser sagsforløbet ikke kønt ud.