Onsdag aften rykkede brandvæsnet ud til genrbrugstationen på Mandøvej i Hjørring. Der var udbrudt brand i en affaldssilo. Den store silo var fyldt med affald, hvor flammerne fik fat i en stor del af det.
Da de første køretøjer ankom, gik mandskabet straks i gang med at få et overblik over branden. Her blev det hurtigt konstateret, at det var nødvendigt med ekstra mandskab. Derfor ankom endnu flere brandfolk til genbrugsstationen, hvor der er blevet assisteret med at slukke branden i siloen.

Branden er midt på aftenen blevet slukket, men det er endnu ikke fastlagt, hvordan den er opstået.
Foto: Presse-fotos.dk.


